Nyhed

Copenhell offentliggør det fulde program

Kreator er blandt de sidst tilføjede navne

Fra den 18. til den 20. juni er Refshaleøen vært for et af Danmarks tungeste festivaler, Copenhell, og har for sjette gang inviteret metalbands fra hele verden til at komme og svinge nakken. Nu er det samlede program offentliggjort, herunder fire nye navne: Kreator, The Darkness, Turbonegro og Red Warszawa.

Gæsterne kan blandt andet opleve de tyske thrash-veteraner fra Kreator (billedet), der om nogen har sat en finger på metalgenren, og som i år kan fejre 30 års jubilæum på deres debutplade "Endless Pain" fra 1985. Derudover kigger The Darkness fra England, der siden i midten af 00'erne har leveret retro-glam, også forbi. Er man til dødspunk og denim, så må man ikke gå glip af Turbonegro, der er valfartet fra de norske fjelde.

Copenhell kan derudover også præsentere et nyt tiltag, hvor ingen mindre end Red Warszawa, Danmarks mest elskede boyband, vil stå for morgenvækning til syvsoverne, når de spiller klokken 13 om lørdagen.


I alt er der 43 bands på plakaten, som repræsenterer samtlige kroge fra den metal-branchen, hvor både det danske undergrundsband Halshug, de amerikanske MTV-stjerner Slipknot, powermetal-kongerne fra Hammerfall, og Ice-T med Body Count kigger kommer til København, så der er noget for alle.   

Se det fulde line-up her. Spilleplanen forventes at være klar i næste uge, men indtil da tag et stykke med Cannibal Corpse, der også lægger vejen forbi:


ANNONCE