Nyhed

Program for folkefesten ved Christiansborg er ude

Baby in Vain og Vinnie Who er blandt navnene, der giver koncert til det gratis grundlovs-arrangement

Fredag den 5. juni fylder 1915-grundloven 100 år, og i den anledning inviterer Folketinget og regeringen til såkaldt folkefest ved Christiansborg i samarbejde med Distortion og Dansk Kvindesamfund. 

Programmet er nu afsløret, og det byder på alt fra musik til taler, fællesbad i kanalen, live redaktionsmøde og kunstinstallation. Arrangementet er ganske gratis og foregår fra klokken 12:00 til 17:00.

Hovedscenen på Christiansborg Slotsplads vil blive åbnet af statsminister Helle Thorning-Schmidt og her efter kan man opleve Vinnie Who, Baby in Vain (billedet), Julias Moon og Louise Alenius give koncerter. Mikael Berthelsen byder desuden på kursus i folkedans, og Djuna Barnes runder dagen af på dj-pulten. 


Ved Børsen kan man deltage i blockparty, hvor forskellige gadeværter holder arrangementer, ligesom det er kendt fra Distortions egne gadefester på Nørrebro og Vesterbro. Her vil Droz Daily Steezin være vært ved en hiphop-scene, mens Politiken Live og Sensational / EIR fodbold afholder demokratiturnering og Illegal Magazine holder releasefest. 

Der er endnu mere på programmet end ovenstående - og du kan læse mere på Facebook lige her

 


 

 

ANNONCE