Nyhed

S!vas-satire: Ellie Jokar synger Min Burka

Ellie Jokar springer ud som standup-komiker og har i den anledning lavet en alternativ version af S!vas' "D.A.U.D.A."

Du kender måske Ellie Jokar fra DR2 satireserien "Det slører stadig" og DR3 dokumentarserien "Hvem f…… er Ellie". Nu debuterer hun som standup-komiker, og det er der blevet en parodi på S!vas' hit "D.A.U.D.A."  ud af. Se klippet her forneden. 

Den 28. maj optræder Ellie Jokar på Bremen Teater. Showet tager udgangspunkt i Jokar, og hvordan hendes verden ville have set ud, hvis hun var født som dreng – undervejs kommer hun ind på større emner som kulturelle forskelle, indvandrere og mindre problemer som at skulle fjerne mørk kvindelig ansigtsbehåring.

Til lejligheden har Ellie lavet en alternativ version af S!vas' hit "D.A.U.D.A." - hun har blandet sangen med den traditionelle danske sang "Se Min Kjole", og resultatet er blevet til "Min burka".


S!vas udkom med "D.A.U.D.A." i 2013 til en tre stjernet anmeldelse af GAFFAs musikanmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr. Hun skrev blandt andet: "Uanset hvad kan man sige om S!vas, at han har fundet sin stil og gør det gennemført."

Se Ellie Jokars parodi, "Min Burka", her:

ANNONCE