Nyhed

Banebrydende fusionsjazz giver én dansk koncert

New York-kollektivet Snarky Puppy gæster Herning til november

Det banebrydende og anmelderroste jazz-fusionsorkester Snarky Puppy gæster Danmark og giver én koncert. Det kommer til at ske på Fermaten i Herning tirsdag den 3. november.

New York-kollektivet har hærget verden rundt og imponeret med deres jordnære tilgang til musikken og afslappede stil. Det var særligt inden for musikbranchen, at snakken gik og videoer blev delt, men nu er den brede befolkning også vågnet op til dåd og har taget orkesteret til sig. Gruppen ledes af den prisbelønnede bassist, guitarist, komponist og arrangør Michael League, hvis kreative folkelige tilgang til den hårde branche har skabt en ny model for uafhængige kunstnere.

Snarky Puppy er kendt for at blande forskellige genrer sammen og indspille med en masse forskellige solister. Justin Timberlake, Erykah Badu, Snoop Dogg, Kirk Franklin, Marcus Miller og stribevis af andre kunstnere har revet og flået i Snarky Puppy for at være med i legestuen.


Sidste år vandt Snarky Puppy en Grammy Award sammen med Lalah Hathaway for "Best R&B Performance".

Billetsalget er startet, og billetter kan skaffes via GAFFA Live

Få en smagsprøve her:


ANNONCE