Nyhed

Elton John: Hvor vover I at kalde mine børn syntetiske?

Elton John skælder ud og opfordrer til boykot af verdensberømt designhus

Elton er meget fortørnet over det italienske modehus Dolce & Gabbana, efter at modeduoen udtalte sig i magasinet Panorama.

"Den traditionelle familie er den eneste rigtige familie. Det bør ikke ændres. Intet syntetisk afkom, ingen rugemødre", lyder citatet, som duoen skulle have udtalt, og som har fået Elton John til at rase ud på Instagram. Sangeren har tidligere fået to børn med sin mand David Furnish, børn som begge er født af den samme rugemor.

Her er hvad Elton John skriver på Instragram:


"Hvor vover I at kalde mine smukke børn for 'syntetiske'. Og I skulle skamme jer over at pege fingre af IVF (reagensglasbefrugtning) – et mirakel, som har tilladt en masse elskende mennesker, både hetero- og homoseksuelle, at få fuldført deres drømme om at få børn. Jeres forældede tankegang passer ikke sammen med nutiden, ligesom med jeres modetøj. Jeg vil aldrig bære Dolce & Gabbana igen".

Han opfordrer samtidig til en boykot af designermærket Dolce & Gabbana med hashtagget #boycottdolcegabbana.

ANNONCE