Nyhed

Fem nye navne til Distortion Club

Distortion-projektet løfter sløret for fem nye kunstnere

Distortion Club, der er et samarbejde mellem Distortion, Jazzhouse, Culture Box, Global, Pumpehuset og Rust, er i år vært for 15 arrangementer. I den forbindelse er der blevet annonceret fem nye navne:

Global, onsdag den 3. juni:

Damily (MDG)


Global er vært for sydlandske Damily fra Madagaskar, der er nogle af de allerstørste indenfor den ikoniske genre tsapiky. Bandet spiller op mod 300 koncerter om året, hvoraf nogle kan vare flere dage. Damily har i løbet af deres karriere udgivet seks albums, hvor det første udkom i 1996 og slog igennem internationalt 11 år senere i 2007, da de blev repræsenteret af franske Hélico Music. De er eftersigende det eneste tsapiky-band, der turnerer i Europa, så det er en enestående chance for at opleve ægte madagaskisk trance.

"Ravinahitsy" - Damily:


Pumpehuset, torsdag den 4. juni:

Adrenalize (DK) + Da Tweekaz (NO)

Hardstyle-konceptet Subsonic fra sidste år vender tilbage og Pumpehuset er om torsdagen vært for danske Adrenalize og Da Tweekaz fra Norge. Subsonic er for dem, der ønsker en aften med vilde lys- og lydproduktioner, som man kender dem fra de hollandske raves.


"Distance" - Adrenalize:

"Hewwego" - Da Tweekaz:

Jazzhouse, fredag den 5. juni:


Idris Ackamoor & The Pyramids (US) + Illdjinn (DA)


Jazzhouse får besøg af Idris Ackamoor & The Pyramids og Illdjinn. Førstnævnte skabte tilbage i starten 1970'erne et mix af world music og jazz blandet med tribal energi og spiritualitet. Musikken bliver fremført med rituel dans iført traditionel afrikansk påklædning. Idris Ackamoor & The Pyramids indtager den store scene.

Aftenen slutter af med Illdjinn, som den danske trommeslager Mads Forsby står bag. Illdjinn spillede også på Jazzhouse i slutningen af november sidste år som support for Wildbirds & Peacedrums.

"Queen Of The Spirits" - Idris Ackamoor & The Pyramids:

Illdjinn @ Jazzhouse:



Ved køb af turpas får man adgang til samtlige arrangementer af Distortion Club samt Distortion Ø. Turpasset kan købes her.

Følg Distortion Club event på deres Facebookside for mere info.

ANNONCE