Nyhed

Hør ugens bedste sange

Det synger med Maskinvåd, Carly Rae Jepsen er klar med ny ørehænger, og MØ leger med Major Lazer

Mens vi venter på, at det lovede forår indtræffer, kan vi traditionen tro gå på jagt i ugens bedste sange. GAFFA har samlet en række af de sange, som du ikke må gå glip af denne uge, i en spilleliste. Du kan høre den her forneden i WiMP eller Spotify.

Maskinvåd er ude med deres andet album, "SOS", som ramte gaden i mandags. Herfra har vi "Det Synger", hvorpå Steffen Brandt låner sin karakteristiske vokal. Noel Gallagher holder lidt igen med de hårde fornærmelser, så han kan tage sig tid til at synge "In The Heat Of The Moment".

Vi husker vel alle Carly Rae Jepsen og hendes store ørehænger "Call Me Maybe". Hun er klar med endnu et hit til at bide i hjernebarken, og hun er stadig i det forelskede hjørne med "I Really Like You". Imens har MØ leget med Major Lazer, og det er der kommet "Lean On" ud af. 

Hør disse sange og mange flere lige her: 

ANNONCE