Nyhed

Hør Sarah Grünewalds soundtrack til en erotisk aften

Den Vild Med Dans-aktuelle vært fortæller om sit forhold til musik

I aften er der finale i TV2's danseprogram Vild med Dans. I den forbindelse har vi stillet vært Sarah Grünewald 20 spørgsmål om hendes forhold til musik.

Navn: Sarah Grünewald

Alder: 31 år


Civilstatus: Gift med dj og tekstforfatter Rasmus Backhaus

Profession: Model, tv-vært og skuespiller. 

 


Kommer du fra et hjem med klaver?

– Ja, det gør jeg.

Spiller du selv et instrument?


– Jeg har spillet klaver i 10 år. Violin i et år og fløjte i seks år. Behøver jeg fortælle, at jeg er Steiner-barn?

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?

– Ja. Jeg elsker at blive beriget med musik, og det ville være en gave, hvis jeg kunne synge, så følelser hos andre mennesker eksploderede.


Synger du i badet?

– Ja, det lyder jo nærmest godt, når man står under bruseren.

Hvad betyder musik for dig?


– Det betyder virkelig meget. Jeg har næsten altid en lille højtaler i tasken! 

Hvordan lytter du til musik?

– Det gør jeg primært via Spotify og Soundcloud – og selvfølgelig til koncerter.


Hvem er din yndlingskunstner?

– Jeg har ikke én yndlingskunstner. Jeg kan have et yndlingsnummer i en kort periode... Men generelt holder jeg virkelig af mange forskellige kunstnere og stilarter.

Hvilken slags musik kan du ikke holde ud at lytte til?


– Psy-trance, dødsmetal og alt det, der ellers larmer for meget. 

Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?

– Hvis det endelig skulle være, måtte det nok blive Tiny Dancer af Elton John.


Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

Drain You med Nirvana.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?


– Min mands God Goes Deep Mix, som ligger på Soundcloud – Backhausmusic

Hvad hører du helst søndag morgen? – Tissemandsjazz og Woody Allen-filmmusik.


Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

– Hmm… Det ville et tungt house track nok gøre. 

Hvad er den første sang du kan huske? 


– Det er Bette Midlers One More Round.

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

– Det kan Alberto Iglesias' sang Hable Con Ella.


Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

– Uha, Let's Dance med David Bowie? Ej, jeg aner det faktisk ikke!

Har du været i operaen?


– Ja. I Paris.

Har du været på festival?

– Ja, Roskilde og Smukfest – og flere udenlandske festivaler.


Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

– Der er godt nok mange. Florence and the Machine på Orange Scene i år gjorde virkelig indtryk, og det gjorde Future Islands på Vega også.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?


– Det skulle være enten Samuel T. Herring fra Future Islands eller LP – Laura Pergolizzi. 

 

ANNONCE