Nyhed

Hvad vil du spørge Waqas om?

Det ep-aktuelle Outlandish-medlem svarer på spørgsmål fra GAFFAs læsere

Waqas, kendt som en tredjedel af Outlandish, er aktuel med solo-ep'en "Lucid Dreams" med bidrag fra blandt andre Medina og S!vas. Ep'en er udkommet med en tilhørende kortfilm filmet og tilrettelagt af filmskaberen Amar Mahmood.

I anledning af at Waqas er aktuel med nye sange og tilhørende billeder, svarer han i GAFFAs december-nummer på spørgsmål fra jer, kære læsere.

Så spørg endelig løs i kommentarfeltet herunder eller på de sociale medier med hashtagget #waqassvarer. Bedste spørgsmål bliver givet videre til Waqas, der svarer på dem i decembernummeret og her på GAFFA.dk.


 

 

 


ANNONCE