Forsangeren fra Wilco har indgået aftale med et forlag om at skrive en bog om sit liv
For nylig kunne vi fortælle, at det amerikanske band Wilco kommer og spiller på NorthSide i 2016. Nu er det kommet frem, at Jeff Tweedy også har andre projekter på tapetet. Han har nemlig indgået en samtale med et forlag om at skrive sin selvbiografi, skriver NME. Titlen på selvbiografien og udgivelsesdatoen mangler stadig at blive bekræftet.
Tweedys bog kommer både til at handle om historier fra hans privatliv og fra hans professionelle karriere med forskellige musikalske samarbejder. Tweedy udtaler selv om projektet:
"Jeg har historier at fortælle, og jeg vil gerne have, at denne bog bliver en kombination af historier om mine oplevelser, og måske et vindue ind i en persons kreative proces, men også noget af det, jeg har set ved at arbejde sammen med andre kunstnere i mine nuværende og tidligere bands, i studiet, på turné, i min kælder sammen med mine sønner og mere".
Lyt til nummeret "Low Key" med Wilco her: