Vi finder de akustiske og elektriske mesterværker frem i anledningen af sangskriverens runde fødselsdag
I dag er det nøjagtig 70 år siden, at en af musikhistoriens største legender og inspirationskilder kom til verden i Toronto, Canada. Neil Percival Young har siden sin første udgivelse med Buffalo Springfield i 1966 udgivet over 40 studiealbums og håndfulde af livealbums, hvor flere som regel er at finde på hylderne hos enhver rockelsker. "Shakey", som han kaldes, har som regel udgivet pladerne i eget navn, men har hyppigt fået hjælp af sit trofaste backingband Crazy Horse til de mere rockede udgivelser, ligesom han også har samarbejdet med Pearl Jam og selvfølgelig også er det fjerde medlem af supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young.
Kreativiteten har ikke taget skade med alderen, og for nylig udgav Neil Young i samarbejde med Willie Nelsons sønner Lukas og Micah og deres band Promise of the Real "The Monsanto Years", hvor Young atter synger til kamp for et bedre miljø.
Neil Young har siden musikkarrierens unge år været kendt for ikke at bevæge sig blot inden for en enkelt musikalsk genre. Han har efter behag skiftet mellem de tungt rockende sange med alenlange guitarsoloer og de country- og folk-inspirerede akustiske numre, hvilket har gjort ham elsket både som glødende rockmusiker og som følelsernes mand, der inderst inde er intet andet end en håbløs romantiker. Derfor har vi for at demonstrere Youngs alsidighed forsøgt at finde fem af mandens bedste akustiske og elektriske numre – der kunne let være fundet ti af hver.
De akustiske:
Sugar Mountain (skrevet 1964, udgivet 1969)
Sangen blev angiveligt skrevet på Youngs 19-års fødselsdag og 51 år senere står den stadig som en af hjørnestenene i hans karriere. "Sugar Mountain" har åbnet utallige koncerter med Neil Young, og teksten om at forlade ungdommen for hurtigt beskriver så glimrende en fornemmelse, der brager gennem hovedet på de fleste i ny og næ.
A Man Needs a Maid/Heart of Gold Suite (1972)
Allerede fra listens start bliver der snydt lidt, da der egentlig er tale om to sange på én gang. Separat er begge numre at finde på "Harvest" fra 1972, der er Youngs største kommercielle succes til dato. Neil Young har gennem årene arbejdet på "Archives"-serien, hvor gamle live-optagelser restaureres og udgives, og på albummet "Live at Massey Hall 1971" finder vi en unik udgave af begge numre, hvor den krystalklare og evigt skrøbelige vokal på gåsehudsfremkaldende vis synger om en mands konstante søgning og behov efter kærligheden.
Old Man (1972)
Efter "Heart of Gold" er "Old Man" måske Youngs mest kendte sang. Den er angiveligt inspireret af den gamle mand, der passede den ranch, Young købte i starten af 70'erne, men sangen hæver sig til meget mere end det. Teksten er fremragende og rummer utallige tolkninger, mens også musikken er i særklasse og meget mere end simpel countryrock.
Ambulance Blues (1974)
Modsat mange af de andre numre i denne artikel er der med "Ambulance Blues" ikke tale om en sang, der skriger "ørehænger" langt væk. Til gengæld er det et ni minutters langt nummer, der afslutter det depressive "On the Beach"-album i en så overlegen facon, at det ikke kan forbigås. Nummeret oser både af sarkasme, tristhed og vrede på samme tid, der bliver sendt stikpiller til musikkritikerne, og Young flyder trippende rundt i en fortælling om fortidens fristelser og løgnagtige ansigter.
Harvest Moon (1992)
I 1980'erne befandt Young sig i en kunstnerisk periode, der af mange betragtes som hans svageste, og spørgsmålene om en aftagende karriere indfandt sig med jævne mellemrum. Men i slutningen af årtiet steg formkurven på ny, og i 1992 udkom "opfølgeren" til "Harvest" fra 1972 i form af "Harvest Moon" så. Titelnummeret er en sand perle, der kombinerer smuk lapsteel fra trofaste Ben Keith med Youngs behagelige guitar i en ode til et kærlighedsforhold, der aldrig ruster.
De elektriske:
Cowgirl In the Sand (1969)
Et af Youngs tidligste mesterværker og en tidløs klassiker, der på mange måder indkapsler, hvad der gør Neil Young til noget specielt. Teksten er kryptisk, men det er musikken, der fuldstændig stjæler billedet. Nummeret, der tit er over et kvarter i livesammenhæng, rummer så mange fremragende guitarsoloer, der understreger Youngs ubetingede kvaliteter på den seksstrengede. Det er bare at læne sig tilbage og nyde tonerne, der indbyder til en rejse tilbage til den musikalske storhedstid i 1960'erne.
Cortez the Killer (1975)
De første mange minutter af "Cortez the Killer" tror man, der er tale om en musikalsk fortælling om aztekernes storhed og fald og den spanske conquistador Hernán Cortés' brutale erobring af Mexico. Man kan næsten se sig selv stå på den spanske flådes dæk. Men over det fremragende lydbillede med de langsomme guitarsoloer og det ualmindeligt sløve beat skaber det også rammen for fortællingen om tabt kærlighed og noget for Young dybt personligt.
Tonight's the Night (1975)
I kølvandet på Crazy Horse-frontmand og –guitarist Danny Whittens død gik Young i gennem en svær depressiv tid. Dette udmøntede sig dog i noget af det mest hjertegribende og nærværende musik fra hans side, og på nummeret "Tonight's the Night" lægger vi øre til en Young med band, der spiller musik, så det løber ned ad ryggen på lytteren.
Hey Hey, My My (Into the Black) (1979)
Denne elektriske hammer af et nummer smadrer lige ind i øregangen fra start i en sang, der indeholder en helt unik aggressivitet fra Youngs side. Og med teksten "Hey Hey, My My/Rock and roll can never die" sættes der ord på noget helt banalt, men for Young selv og fans af manden noget helt essentielt. Det er citeret til hudløshed af rockfans, fulde folk og journalister, og nummeret behøver næsten ingen introduktion i sig selv.
Sleeps with Angels (1994)
Denne oversete genialitet blev skrevet i kølvandet på nyheden om Kurt Cobains selvmord, hvor han citererede Neil Youngs linje "It's better to burn out than to fade away" (fra "Hey Hey, My My (Out of the Blue)", en søstersang til ovennævnte "Hey Hey, My My (Into the Black)"), og det er en sang, der på en mærkværdig måde fuldender en cirkel, der startede med "Tonight's the Night". "Sleeps with Angels" er en smadret rocksag, der viser Young fra en ny side, og den besidder en helt unik stemning.
