Der går abefest i bandets nye musikvideo til Adventure Of A Lifetime
Coldplay er her og der og alle vegne for tiden. For nylig offentliggjorde de udgivelsesdatoen for deres syvende studiealbum, udsendte første single og annoncerede i samme ombæring deres verdensturné, der også bringer dem forbi Danmark til sommer. For bare få timer siden kunne vi tilmed skrive om den nye single "Everglow", der havde premiere tidligt i morges.
Nu er musikvideoen klar til den første single, de udsendte fra albummet, nemlig "Adventure Of A Lifetime". I musikvideoen, der er instrueret af den navnkyndige Mat Whitecross, følger man en flok aber, der drager på musikalsk eventyr.
Albummet "A Head Full of Dreams" udkommer om præcis en uge, fredag den 4. december. Coldplay gæster Danmark den 5. juli 2016, hvor de giver koncert i Parken i København. Billetsalget er netop gået i gang via Live Nation og Billetnet.
Coldplay - Adventure Of A Lifetime (Official video)Here it is! The full video for Adventure Of A Lifetime, the first single from the new album, A Head Full Of Dreams (out December 4).
Posted by Coldplay on Friday, 27 November 2015





