De bør overveje at anmelde det her, siger politiet
Som vi skrev sent i aftes, forlod Justin Bieber scenen i Norge i går efter ét nummer. Baggrunden for denne afbrydelse var, at Bieber ville tørre noget vand op, der lå på scenen, men i hans forsøg på at gøre dette greb de publikummer, der stod forrest ved scenen, ud efter ham og blev, på trods af at han bad dem holde op. Det blev for meget for Bieber, der valgte at afslutte koncerten før tid.
Nu har hændelsen fået hårde konsekvenser.
Norske Dagbladet rapporterer nu, at flere af pigerne, der stod tættest på scenen, har modtaget dødstrusler. Ifølge avisen gik der kun kort tid, før personer fik fat på pigernes Facebook-sider og truede dem med fornærmelser som "luder", "jeg slår dig ihjel" og "dø, bitch".
"De bør overveje at anmelde det her, hvis de antager, at beskederne er tilstrækkeligt grove", siger Gjermund Stokkli fra Oslos politi til Norske Dagbladet.