Nyhed

Guide: Weekendens 11 essentielle koncerter

Denne weekend byder blandt andet på Alex Vargas og De Eneste To

Vi har sat urene tilbage, og det begynder at blive mørkt tidligt. Du skal dog ikke holde dig tilbage fra at gå til koncerter – der er meget godt derude, og her er vores bud for denne uge. Klik på kunstnernavn for mere info og links til billetsalg.

Torsdag den 29. oktober

København


Jedi Mind Tricks, Store Vega

Hiphop-bandet fra Philadelphia udgav i juni deres ottende studiealbum "The Thief And The Fallen". Dette er den første Europaturné, som gruppens producer Stoupe nogensinde har deltaget på, og Jedi Mind Tricks har tilmed udviklet deres liveshow yderligere til denne tour, som nu består af diverse visuals, MPC, med mere

Se sangen "Fraudulent Cloth" feat. Eamon her:

Greve


Barbara Moleko, Portalen (spiller også på Train i Aarhus 30. oktober)


Barbara Moleko og hendes liveorkester leverer en festlig koncert for et stående publikum med et mix af sit seneste album "Bapsz" , "Toppen Af Poppen"-fortolkninger og hits fra hendes debutalbum "Lykken er..."

Se videoen til "Tag Min Hånd" her:

 


Aarhus

Alex Vargas, Train (turnéstart, spiller andre steder i weekenden)

Vargas (billedet) skulle egentlig have spillet denne koncert på Headquarters, men på grund af den store interesse er koncerten blevet flyttet til Train. De seneste år har Vargas opbygget sig et eftertragtet og anerkendt live-renommé, så der er god grund til at tage til denne koncert.


Hør sangen "Solid Ground" her:

Esbjerg


Mikael Simpson, Tobakken (spiller også på Posten, Odense 30. oktober og Train 31. oktober)

Mikael Simpson er i øjeblikket at finde i din radio, når han sammen med Carsten Holm laver "Formiddagen på P6 Beat". Hans seneste album "Overspring (Samlet)" udkom i januar 2014. Nu pakker Mikael og kumpaner tourbussen og drager landet rundt for at spille sange fra Simpsons kommende album og selvfølgelig de gamle genkendelige sange, som har gjort Mikael Simpson til den, han er.

Lyt til "Drømmer om et andet sted" fra 2004 her:

Sønderborg


The Minds of 99, Sønderborghus (spiller også Fermaten i Herning 30. oktober og Gimle i Roskilde 31. oktober)


The Minds of 99 er aktuelle med deres andet, meget roste album "Liber". Bandet, der har eksisteret siden 2012, trækker lige dele på postpunkens energi og den elektroniske musiks gentagelser. Albummet har tanker om frihed som det gennemgående tema og kilden til inspiration. Bandet selv beskriver den nye plade som en tidskapsel med sangene fra det sidste hæsblæsende år af deres liv.

Hør den nye single "Ud af min krop" her:


Næstved

De Eneste To, Vershuset (turnéstart, spiller Store Vega 30. oktober og Toldkammeret i Helsingør 31. oktober)

De Eneste To starter deres efterårsturné I Næstved. På denne turné besøger de en del af de byer, de ikke kom forbi sidste gang, de var på landevejene. Den velbesøgte turné, bandet var på i januar og februar måned tog duoen rundt til 15 forskellige byer i Danmark. Denne gang genbesøger de fire af de samme byer, men tager ellers deres elektroniske guitarfest med til 13 nye steder, fordi efterspørgslen allerede ved den første turne var meget stor. De Eneste To udgav i september en kærligheds-ep inspireret af Sommers bryllup tilbage i maj.


Hør "Skrig det til træerne" her:

Fredag den 30. oktober


København

Mellemblond, Beta (spiller også på Radar i Aarhus 31. oktober)

Mellemblond laver poetisk dansk indie og deler musikalsk landskab med kunstnere som Ulige Numre, Folkeklubben og Nikolaj Nørlund. Efterårets turne har fokus på hans anden udgivelse, "Fra Et Sted", der udkom i april i år.


Lyt til titelnummeret "Fra et sted" her:

Judith Owen med Russ Kunkel og Lee Sklar, Huset


Judith Owen udgav for cirka 20 år siden sit første soloalbum, og med ti udgivelser på CV'et er hun efterhånden et etableret navn på den internationale musikscene.

Hendes seneste album "Ebb & Flow" udkom tidligere på året og modtog flotte anmeldelser både herhjemme og i udlandet. Nu giver den engelske sangerinde, sangskriver og pianist for første gang koncert i Danmark, hvor hun bliver ledsaget af trommeslageren Russ Kunkel og bassisten Lee Sklar, som begge tidligere har spillet koncerter med James Taylor.

Se Owen synge "More Than This" akkompagneret af Lee Sklar her:

Kolding


Ulige Numre, Godset (spiller også Posten, Odense 31. oktober)


Ulige Numre udgav i april i år albummet "Grand Prix", som GAFFA gav fire stjerner. Forsanger Carl Emil fortolkede i forbindelse med Kim Larsens 70 års-fødselsdag i sidste uge klassikeren "Hvis Din Far Gi'r Dig Lov", men om den er en del sætlisten denne aften vides ikke.

Lyt til hittet "København" her:


Søndag den 1. november

København

Black Dylan, Jazzhouse


Wafande og Nuplex giver denne aften deres første koncert som Black Dylan, der er et nyt engelsksproget soulprojekt med et repertoire, der er inspireret af den amerikanske soul og folk-tradition, men har også klare afstikkere til moderne popmusik.

Lyt til de første to sange "Don't Wanna Be Alone" og "You're Getting Stronger" fra Black Dylan her:


Aarhus

Garbage, Train

Garbage, et af midt-90'ernes mest succesrige bands spiller deres legendariske debutalbum i sin helhed ved en yderst eksklusiv jubilæumskoncert på Train. I 1995 udkom Garbages selvbetitlede debutalbum, der indeholdt hits som "Stupid Girl", "Only Happy When It Rains" og "Queer". "Garbage" solgte over fire millioner albums i hele verden og dette fejres med jubilæumstouren "20 Years Queer". Debutalbummet bliver denne aften spillet i sin helhed og ligeledes mange af de b-sider, bandet indspillede i denne periode.


Hør sangen "Only Happy When It Rains" her:

Koncerter, vi ville have anbefalet, hvis de ikke var udsolgt:


Ulige Numre, Templet, Kongens Lyngby, 29. oktober

Dave Matthews Band, TAP1, 30. oktober

Of Monsters and Men, Vega, 31. oktober 


ANNONCE