Nyhed

Mads Langer klar med album og turné til foråret

Turnéplanen er ude

Det er ikke meget, vi har set til Mads Langer i den seneste tid, men nu er han klar til at fortælle os, hvornår han spiller koncerter rundt om i landet – og endda, at der er et album på vej. 

Året 2015 har været et år dedikeret til sangskrivning og indspilninger for sangeren, og lidt solokoncerter. For nyligt var det med Tina Dickow i Tyskland.

Nu forlyder det, at hans femte album er på vej, vi ved dog ikke titel eller udgivelsesdato endnu.


Udover offentliggørelse af album annoncerer Mads Langer også en Danmarksturné på landets spillesteder i foråret 2016.

Den 31-årige sanger har siden debuten i 2006 og for alvor siden gennembruddet i 2009 spillet sig ind til danskernes hjerter og hitlister. Sidste år var det i samarbejdet med Dizzy Mizz Lizzy-forsangeren Tim Christensen. Forrige år var det med sange som "Heartquake" og "Elephant".

Vi må vente i spænding på, hvad det næste bliver til. Det lyder til, at Mads Langer måske får Tina Dickow med på scenen, når han skal spille koncert i Falkoner Salen. 


Se turnéplanen herunder:

31.03 VIFTEN. Rødovre
01.04 MCH TEATERSALEN. Herning
02.04 VEJLE MUSIKTEATER
07.04 MAGASINET. Odense
08.04 TOBAKKEN. Esbjerg
09.04 TINGHALLEN. Viborg
15.04 ROYAL STAGE, NORDKRAFT. Aalborg
16.04 BLACK BOX. Holstebro
21.04 STORE SAL, MUSIKHUSET AARHUS
22.04 RINGSTED KONGRESCENTER
23.04 KULTURVÆRFTET. Helsingør
28.04 ELVÆRKET. Holbæk
29.04 HORSENS NY TEATER
30.04 GODSET. Kolding
05.05 PORTALEN. Greve
06.05 TROMMEN. Hørsholm
07.05 FALKONER SALEN. Frederiksberg

Lyt her til Mads Langers store hit "Heartquake":

ANNONCE