Nyhed

Nelly giver koncert i Danmark

Rapperen optræder på et lidt overraskende sted

Den amerikanske rapper Nelly giver torsdag den 10. december koncert på Godset i Kolding. Koncerten bliver den eneste på dansk jord på rapperens nuværende turné. Billetsalget begynder 22. oktober klokken 10 på Godset.net

Nelly brød i 2000 igennem med albummet "Country Grammar", der nåede en 1. plads på den amerikanske Billboard Top 200.
Siden er det blevet til foreløbig fem soloalbums og hits som "Hot in Herre", "Dilemma", "Work It" og "Air Force Ones". Ud over sin musik har Nelly været med i flere tv-serier samt lanceret tøjkollektionerne Vokal og Apple Bottoms. 

Hør hittet "Hot in Herre" - som Nelly desuden fornylig fremførte live sammen med Taylor Swift og Haim – her: 

ANNONCE