Sangeren og elektronikamusikeren, som er aktuel med album med Lydmor, fortæller om 10 sange, han skamlytter netop nu
Sangeren, sangskriveren, bassisten og elektronikamusikeren Bon Homme er 6. november aktuel med albummet "Seven Dreams of Fire" indspillet sammen med Lydmor. I den forbindelse har han lavet denne playliste med 10 sange, han rålytter til netop nu. Hør playlisten på Spotify nedenfor.
I august spurgte vi Lydmor, hvad hun lyttede til dengang, og du kan læse om og høre hendes bud lige her.
Father John Misty: I Love You, Honeynear
Min nyeste besættelse. Jeg hører denne plade mindst en gang om dagen. Intet nyt under solen, men det er bare så skide godt. Og hans tekster fortjener i den grad, at man dykker ned i dem. Hvad der på overfladen lyder som venlige vers, folder sig ud i skæv prosa, blod og sæd. Ratatat: Loud Pipes De har deres helt eget sted på det musikalske landkort. Idéen om Queen-guitarer og elektronika lyder corny på papiret, men det er det ikke. Deres produktioner er legesyge, opfindsomme, vellydende og cool as fuck.
Ratatat: Loud Pipes
De har deres helt eget sted på det musikalske landkort. Idéen om Queen-guitarer og elektronika lyder corny på papiret, men det er det ikke. Deres produktioner er legesyge, opfindsomme, vellydende og cool as fuck.
Mac Demarco: Salad Days
Når man som jeg og mange andre har dyrket Connan Mockasin, er det sjovt at tjekke ham her også. Han er også i klub med Caribou. På sin egen chillede akustiske måde. Man kommer i godt humør og slapper helt af i hans selskab
Caribou: Silver
Et fyrtårn, en ledestjerne for moderne synthproduktioner. Jeg kan forsvinde helt ind i deres melodiske, varme og til tider helt skæve lyduniverser. Dette track lyder som Police anno 2015.
Bright Eyes: Bowl of Oranges
Jeg skal også altid høre lidt Bright Eyes. Altså det gamle, hvor han er fucked up. Hans sange er meget en til en, og man føler sig virkelig som en af drengene, når man hører hans plader. Halvdelen af hans sange handler om at fucke up eller være fucked up …og om, at det er okay at være det... "it's the ones with the soarest throats that've done the most singing".
Tame Impala: Eventually
Jeg ved, at alle andre også hører dette lige for tiden, og det gør jeg så også. Jeg synes, hans forrige album var en anelse anakronistisk, og Elephant rippede Pink Floyd, men det nye lyder fuldstændig friskt. Jeg er vild med den måde, han blander vintage tromme- og baslyd med et markant hiphop-feel i beatet. Og så bare masser af gode synthflader og god svævende indiepop-vokal.
Jon Hopkins: Breathe This Air
En mester i dyb, rumlig elektronika. Uddannet klassisk pianist, superproducer. Intimiderende type.
Bruce Springsteen: Born To Run
Udlængsel og ungdommelig frihedstrang. Jeg trippede over det, dengang jeg sad i kassen i SuperBrugsen og længtes efter ferie, og jeg tripper over det nu.
Kraftwerk: Computer Love
Altid en stor inspiration. Keep it simple. Jeg blive sgu imponeret, når man ser, hvor lang en årrække de har holdt fanen højt. Så kan man godt leve med, at de bare tager rundt og sælger 3D-briller nu. De har lavet benebrydende musik med stærke popkvaliteter igennem mange årtier. Her er en af mange, den er lidt sjov, fordi Coldplay har lånt synth-temaet.
Elton John: Rocket Man
Jeg har genopdaget Elton John. Han skrev og indspillede blandt andet albummet "Goodbye Yellow Brick Road" på tre uger på en gård. Alt inklusive. Ret sejt. Det her nummer er vist ikke fra den plade, men jeg har en stærk sentimental åre, og det her nummer giver mig gåsehud hver gang, og derfor skal det med.
