Nyhed

De Eneste Tos kærligheds-ep er komplet

I dag udkommer den sidste af fire kærlighedssange

Hver fredag i september har De Eneste To udgivet en kærlighedssang, der i dag kulminerer med singlen "Løbebaner" og udgivelsen af alle fire kærlighedssange samlet på ep'en "Friday I'm In Love".

Om sangen "Løbebaner" siger Simon Kvamm og Peter Sommer: "En rigtig tankemylder-sang og smukt svensk violinspil af Susan Johansson".

De fire kærlighedssange er blevet skabt i kølvandet på Peter Sommers bryllup tilbage i maj, hvor der blev udløst en bølge af romantiske følelser og tanker. Det fik De Eneste To til at gå i studiet og indspille de fire sange.


Om de tre foregående sange har Simon Kvamm og Peter Sommer sagt følgende:

"Guld & Ton & Liter" - "Det første, vi havde, var Peter, der spillede en rigtig Manchester-bøllehat-basgang…så man fik lyst til bare at give slip og danse - og så skrev vi en sang om at overgive sig".

"Verdenshumør" - "DET elsker fredagsbuzz! Det er Knausgård, der i "Min Kamp" beskriver det at føle sig forbundet med det hele som at være i et Verdenshumør".


"Vild" - "En sang om public service kærlighed - at blive elsket på en måde, man ikke vidste man gerne ville elskes".

Hør hele ep'en "Friday I'm In Love" her 


ANNONCE