Sommeren er forbi, men der er heldigvis masser af livemusik at varme sig med – fra Cisilia til Carpark North og flere festivaler
Weekenden er lige rundt om hjørnet, og hvis du mangler inspiration til arrangementer, du kan tage til, er her en guide til weekendens 11 essentielle koncerter med både koncerter og festivalarrangementer her i den første efterårsweekend. Klik på kunstner- eller festivalnavn for mere info og links til billetsalg.
Aarhus Festuge er stadig i fuld gang, og vi har lavet en særlig guide til festugen her.
Torsdag den 3. september
Odense:
Karrusel Festival (fortsætter fredag og lørdag)
Karrusel er tre dages fest med en ny festivalplads hver dag. Målet med festivalen er blandt andet at præsentere nyskabende musik inden for house, hiphop, trap, reggae, techno. På dette års festival præsenterer de navne som Felix Kalkbrenner, Cyril Hahn, Trentemøller (dj-sæt), Ukendt Kunstner, TooManyLeftHands og Pharfar.
Fredag d. 4. september
København:
I hjertet af Tivoli slår Fredagsrock dørene op til Offspring Festival, der med navne som Son Lux, Låpsley, Eaves, Sea Change, JP Cooper, Kesi og Cisilia præsenterer dig for ny rock, pop, elektro, indie og hiphop fra ind- og udland.
Afrikansk aften ved Bispeengbuen på Frederiksberg
Fredag bliver området omkring de gråklædte betonklodser omdannet til en funky afrikansk højborg med blandede gastronomiske lækkerier og hoftevridende rytmer fra alle hjørner af det afrikanske kontinent – i et samarbejde mellem Copenhagen World Music Festival og Carpark Festival. Programmet er som følger:
16.00 DJ Kip
17.30 Alain Apaloo
19.30 DJ Kip
20.00 Miukkah
22.00 Slut
Aarhus
Den hurtigtsnakkende rapper vender hjem til Aarhus for at holde releaseparty for sin nye ep "Vi Er Så Fine". Arrangementet starter med reception og fortsætter med fest på Train til den lyse morgen. Se mere på Facebook-eventen
Roskilde
De Underjordiske + Fribytterdrømme, Gimle (spiller også i Studenterhuset, Aalborg lørdag)
Det fynske rockband, hvis debutalbum fik fire stjerner af GAFFA, tørner sammen med nordjyske De Underjordiske til en aften i (syre-)rockens tegn. De Underjordiskes debutalbum "Ind I Flammerne" udkommer i dag.
Lørdag d. 5. september
København:
Carpark North, Det Kgl. Teater (billedet)
Som vi skrev om i foråret, holder Carpark North denne aften støttekoncert til fordel for bekæmpelsen af tortur i samarbejde med menneskerettighedsinstituttet Dignity, hvor overskuddet går ubeskåret til denne sag.
MC's Fight Night kvalifikationsfinale, Pumpehuset
De bedste 16 freestyle MC's fra hele landet battler 15 freestyle battles, før halvdelen sies fra, og de otte bedste kvalificerer sig til årets finale. Benal kommer desuden og optræder i løbet af aftenen.
Tidligere vindere af MC's Fight Night, som for eksempel Per Vers og Pede B, har vist, at netop denne konkurrence kan være et springbræt til noget større.
Aarhus:
The Blue Van + Velvet Volume, Train
The Blue Van tager Velvet Volume med som support, når de lørdag holder koncert som en del af Aarhus Festuge. The Blue Van har på det seneste kun udgivet singler som en måde at eksperimentere med lyd på, ligesom Velvet Volume i sidste måned udgav deres to debutsingler.
Kom til installationskoncert med lys og musik, og få aktiveret dine sanser på en aften, hvor lysinstallationer, musik, ord og udtryk smelter sammen i en hybridform der giver koncertoplevelsen et helt nyt format. Det musikalske lydspor leveres af Ladylion, Ulvetimen, Carl & Gry og Maria Malmö.
Odense:
Spandau Ballet, Odense, Den Fynske Landsby
Som vi kunne berette om tilbage i maj måned, kommer det britiske popband Spandau Ballet til Odense og indtager Den Fynske Landsby. Bandet, der blev dannet tilbage i slut-70'erne, er blandt andet kendt for 80'er-sange som "True" og "Gold".
Søndag den 6. september:
Aarhus:
De skæggede mænd fra australske The Beards kommer til Aarhus. De er kendt for deres blanding af comedy, folk og rock 'n' roll i deres pudsige, men absolut elskelige hyldest til skæggets glæder og velsignelser.
Udsolgte koncerter:
5. september The Script, Falconer Salen, København
Der meldes komplet udsolgt, når irske The Script kommer til Danmark og sætter gang i Falconer Salen på Frederiksberg, men måske du kan være heldig at fange en billet til salg via Facebook?
5. september Trio feat. Daniel Lanois, Randi Laubek og M. Ward, Atlas, Aarhus
Atlas melder udsolgt til festugekoncerten, hvor tretallet hyldes af disse tre solister og all star-trioen alias den argentinske pianist Diego Schissi, den amerikanske bassist Tony Garnier og den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren.