Nyhed

Her er de 20 bedst sælgende vinylalbum i England de sidste 20 år

Oasis er et af de bands, som har gjort sig meget synlige gennem de sidste to årtier

The Official Charts Company har nu lavet en liste med de 20 bedst sælgende vinylalbum i Storbritannien gennem de sidste to årtier. Listen kommer her, citeret fra NME. Den starter med 20. bedst sælgende album ned til nummer 1 på listen.

20. The Beatles, "Anthology" 
Albummet blev udgivet i 1995 og var det første i rækken af en album-trilogi med sjældenheder fra The Beatles. Det indeholder blandt andet 60 sange fra liveoptrædender samt sange, der ikke var udgivet.

19. DJ Shadow, "Endtroducing" 
I 1996 kom dette instrumentalalbum, som forandrede hiphop. På trods af – eller måske netop på grund af – den enkle produktion bliver dette betragtet som et skelsættende album, næsten udelukkende skabt af samples fra vinylplader.


18. Oasis, "Be Here Now" 
Dette album udkom i 1997, lige omkring bandets storhedsperiode. Det var Oasis' tredje og havde derfor skabt store forventninger fra både fans og kritikere – som de tydeligvis levede op til.

17. Pulp, "Different Class" 
Gruppen Pulp blev anset som pionerer inden for britpop. Da albummet her udkom i 1995, fandt gruppen for alvor vejen til stjernerne. Albummet indeholdte singlerne "Common People" og "Disco 2000" som begge lå på Top 10 Track-listen i Storbritannien.

16. Neil Young, "Harvest"
Den canadiske musikers album var det bedst sælgende i USA i 1972. Blandt andet ved at pifte rockgenren op med hjælp fra London Symphony Orchestra endte albummet på toppen af Billboard Top 200 Albums-listen i to uger.


15. The Prodigy, "Music for the Jilted Generation"
Det hårdtpumpede album blev udgivet i 1994. I 2008 udgav gruppen en remastered udgave af albummet med bonus-numre, med fokus på elektronisk dance.

14. Nirvana, "MTV Unplugged In New York" 
Dette akustiske live-album fra november 1994 var bandets første udgivelse, siden Kurt Cobbain gik bort i april 1994. Det vandt i 1996 en Grammy for bedste alternative musikalbum.

13. Blur, "Parklife"
I en periode, hvor Blur fik konkurrence inden for britpoppen af blandt andre Oasis, var dette album fra 1994 med til igen at markere dem med singler som "Girls and Boys" og "To The End".


12. The Stone Roses, "Second Coming" 
Albummet var gruppens andet studiealbum. Det tog to år at indspille og udkom så i 1994. Tracklisten på cd-udgaven er meget usædvanlig med hele 99 tracks, hvoraf de sidste 77 er helt uden lyd. Albummet solgte – sammen med cd-udgaven og download – en million eksemplarer. I 1996 gik gruppen i opløsning, men blev gendannet i 2011. De har dog ikke udsendt ny musik siden gendannelsen.

11. Paul Weller, "Stanley Road"
Navnet på den tidligere The Jam- og The Style Council-sangers tredje soloalbum, som udkom i 1995, stammer fra vejen, hvor han voksede op i byen Woking. Paul Weller har selv udtalt til BBC, at han håber en dag at lave et nyt album lige så perfekt som "Stanley Road".

10. The Prodigy, "The Fat Of The Land"
Albummet udkom i 1997, indeholder hits som "Firestarter", "Breathe" og "Smack My Bitch Up" og har (sammen med cd-udgaven og download) solgt ti millioner eksemplarer.


9. Queen, "Made in Heaven"
Dette album, som udkom i 1995, var det 15. og sidste studiealbum med Freddie Mercury, udgivet fire år efter hans død. Det solgte (med cd-udgaven og download) 20 millioner eksemplarer og har modtaget fire gange platin i Storbritannien.

8. Massive Attack, "Protection/No Protection" 
Dette album, som udkom i 1995, var gruppens andet album, og det udkom også i en remix-udgave, "No Protection", remixet af den britiske producer Mad Professor. De samlede salg af de to album bringer det ind på en ottendeplads.

7. The Beatles, "Live at The BBC"
Albummet var helliget The Beatles' optrædender på BBC fra 1963-1965. Det udkom i 1994.


6. Leftfield, "Leftism"
Dette er det første album med den elektroniske duo alias Paul Daley og Neil Barnes og indeholder både nye versioner af tidligere udsendte sange og nye numre. Det blev udgivet i 1995 med gæstevokaler fra blandt andre John Lydon (eks-Sex Pistols) og Toni Halliday fra Curve.

5. Radiohed, "The King of Limbs"
Dette album udgav gruppen selv i 2011. Gruppen var meget sparsommelige med information inden udgivelsen af dette, som var deres ottende studiealbum. Det blev først udgivet til MP3-download og vinyl pakket ind i en avis – for senere at komme på cd.

4. Travis, "The Invisible Band"
Albummet fra den skotske indiepopband udkom i 2001 og indeholder hits som "Sing", "Side" og "Flowers in the Window". Titlen refererer til bandets store popularitet, til trods for at de ikke så sig selv som en berømt gruppe.


3. Portishead, "Dummy" 
Dette var gruppens debutalbum og blev udgivet i 1994. I 1995 vandt albummet en Mercury Music-pris og har i dag status som banebrydende og et af højdepunkterne fra triphop-bølgen.

2. Oasis, "Definitely Maybe" 
Dette klassiske britpop-album røg direkte ind som nummer et på britiske hitlister i 1994 og indeholder hits som "Supersonic", "Shakermaker", "Live Forever" og "Cigarettes & Alcohol".

1. Oasis, "What's the Morning Story Glory" 
Gennem de sidste tyve år er dette det bedst sælgende vinyl-album i Storbritannien. Albummet udkom i 1995 og vandt i 2010 prisen for bedste britiske album i 30 år. Det indeholder blandt andet hitsinglerne "Roll With It", "Wonderwall" og "Don't Look Back In Anger". 


Og lad os så lige høre denne her en gang til:

ANNONCE