Nyhed

Minus til Plus – GAFFAs hot og not

Det tænder redaktionen på, og tænder af på. Blandt andre Dr. Dre og Beck i Tivoli

Vi er i gang med en ny måned, og derfor kigger vi traditionen tro på, hvad der har hidset os op i den forgangne måned.

Plus:

+ Dr. Dre er tilbage, og det har været ventetiden værd. Lige ud af Compton.


+ Så kommer der et posthumt soloalbum fra Kurt Cobain. Lige dele spændende og frygtindgydende.

+ Pete Doherty tager en narkotikavejleder med på Libertines' kommende turné. Sådan en, der skal hjælpe ham med at holde sig FRA stoffer, ikke med at finde dem. Godt valg.

+ BMG har købt rettighederne til bagkataloget fra Katrina and the Waves for 10 millioner pund. Der er stadig penge i musik, men hånden på hjertet, kan du huske andet end Walking on Sunshine?


+ Whoa – ud af det blå er Mette Lindberg fra The Asteroids Galaxy Tour dommer i X Factor. Spændende og sejt valg.

Minus: 

- Billet-brøler ledte til, at folk med valide billetter blev afvist til Becks overraskelseskoncert i Tivoli. Urimelig ærgerligt for de ramte.


- Brækkede ben, dårlig lyd, overfald backstage og folk, der blev klemt. Plejer Smukfest ikke at køre mere smooth?

- Billeder af Lenny Kravitz' dinglende diller går verden og nettet rundt. Musikfokus, please!

- Sony fik i en pressemeddelelse kaldt Miles Davis for "den legendariske sanger". Trompet er jo også næsten sang…


- Et af musikverdenens mest stabile par går fra hinanden. 13 års ægteskab blev det til for Gavin Rossdale og Gwen Stefani.

ANNONCE