Nyhed

Se fan gå kold på scenen til Stone Temple Pilots-koncert

Fuld fan indtog scenen og faldt om, men kom op igen

Til en Stone Temple Pilots-koncert i North Carolina i weekenden fik bandet et lille flashback til deres tidligere forsanger Scott Weiland. Bandet fik nemlig besøg af en særdeles fuld fan på scenen.

Rockbandet var fra 1986-2002 ledet af den mangesidede Scott Weiland, der var kendt for en lettere kaotisk sceneoptræden og en forkærlighed for alkohol. Nu er det Linkin Parks mere ædruelige Chester Bennington, som står med mikrofonen.

Under koncerten, da bandet stod og spillede "Interstate Love Song", kom der pludselig en langhåret fan på scenen. Han dansede rundt mellem bandets medlemmer, for derefter at blive holdt om skuldrene af Berrington. De sang en mindre duet sammen, hvorefter han dansede videre. På sluttonen faldt den dansede fan bagover, men det skulle ikke stoppe ham, og han var på benene hurtigt igen bagefter. 


Berrington havde dette at sige til sin dansende fans optræden: "Den her fyr er en rigtig fucking champ. Jeg har aldrig set en motherfucker hoppe på scenen og hænge ud, falde bagover og stadig stå her."

Som Stereogum skriver: Berrington har tydeligvis aldrig været på scenen, imens Scott Weiland var forsanger.

Se episoden her:

ANNONCE