Afrikansk superstjerne er død

Det er en afrikansk gigant, som stoppede midt i arbejdet på scenen i Abidjan i går. Midt i det tredje nummer faldt Papa Wemba sammen foran sit publikum og døde på scenen. Det er endnu for tidligt at fastslå, hvad den store sanger døde af.

Men det er også en kontroversiel gigant, som takkede af i går. Efter i mange år at have været en af de mest succesfulde sangere indenfor musikstilen soukous – en speciel congolesisk form for rumba – måtte Papa Wemba lide den tort at blive dømt for menneskesmugling. I kølvandet på borgerkrigen i Congo var der mange, der ville betale endog meget høje beløb for at komme ud af landet og til Vesten, og visse musikere ville lade ikke-musikere komme med på turné, for så at forsvinde vel ankommet til Vesten.

Papa Wemba som boede både i Kinshasa i Congo og fra slut-firserne i Paris, blev arresteret i netop den franske hovedstad i 2004 og siden idømt en mindre fængselsstraf. Sørgeligt for ham og for hans mange fans- samt ikke mindst for hans eftermæle, - for på det musikalske område var der virkelig så meget at fremhæve både før og efter.

I Felas fodspor

Han blev født som Jules Shungu Wembadio Pene Kikumba den 14. juni 1949 i Lubefu i Kasai-området i det daværende Belgisk Congo, som siden blev uafhængigt som Zaire og siden Den Demokratiske Republik Congo. Og over en 50 år lang karriere blev han en af de ledende eksponenter for rumba-stilen, der var opfundet af foregangsmænd som Le Grand Kallé og Franco, men som i folk som Papa Wemba og Tabu Ley Rochereau fik sine første globale stjerner.

I 1969 var Papa Wemba med til at grundlægge Zaiko Langa Langa, som han var med i i fem år. I 1977 skabte han sit eget orkester, Viva La Musica. Blandt hans mange elever i det band var den nuværende store stjerne, Koffi Olomide, ligesom guitaristen Rigo Star var med i et orkester, der skabte sin egen stil.

Et forbillede for Papa Wemba var nigerianske Fela Kuti, og denne havde jo sin berømte Kalakuta-republik, så Papa Wemba skabte i 1977 en pendant til denne i den congolesiske hovedstad ved navn Molokai-landsbyen.

I 1979 og 1980 drog han sammen med rivalen Tabu Ley Rochereau og dennes Afrisa-orkester ud på adskillige turnéer i Vesten. Han ville også skabe bevægelsen SAPE, der fik stor indflydelse på moden i hjemlandet.

Ud i verden

Papa Wemba var for alvor på toppen i start-firserne, hvor han havde en lang stribe store hits, både i Vestafrika og via Paris i resten af verden, hvor soukous var en af de mest populære former for verdensmusik med de karakteristiske fejende flotte vokaler, de knivskarpe kor, "cyklende" guitarlinjer og det uimodståelige beat.

I 1990 mødte Papa Wemba den vigtige pioner indenfor verdensmusik, Peter Gabriel, som via sit label Real World fik skabt et navn for Wemba i den engelsktalende verden. Han ville desuden i løbet af sin karriere samarbejde med en enorm mængde stjerner i ind- og udland, blandt andre Ray Lema, Manu Dibango, Youssou N'Dour, Pepe Kalle, Alpha Blondy, Aretha Franklin og Salif Keita.

Han vedblev med at være produktiv og hans sidste album, Mayi ya Pembe (Liso ya Mokonzi) som kom i 2015 var ganske enkelt fremragende.

Han døde på scenen midt i det, han levede for. Til festivalen Musiques Urbaines d'Anoumabo i Elfenbenskystens hovedstad, Abidjan. Som han sank sammen på scenen, fortsatte danserne ufortrødent, indtil man opdagede, at den var helt gal.

En eventyrlig afrikansk karriere med en enkelt mislyd er slut.

PAPA WEMBA (1949-2016) – Æret være hans minde