Nyhed

Her er de 10 mest spillede danske komponister i 2015

Ankerstjerne, Thomas Helmig med flere er nogle af mest spillede danske komponister i Danmark. Se den fulde liste

Der er dømt pop og hiphop på toppen, når sangskriverorganisationen KODA aka Komponistrettigheder i Danmark offentliggør listen over mest spillede danske komponister i dansk radio i 2015. På førstepladsen topper rapperen Ankerstjerne – også sangskriver for blandt andre Rasmus Seebach – efterfulgt af hiphop-produceren Lasse "Pilfinger" Kramhøft og popikonet Thomas Helmig.

  1. Ankerstjerne

På lørdag indleder Ankerstjerne sin festivalturné med en koncert på Portalen i København. En turné, hvor rapperen gæster alt fra Tivoli Friheden til Langelands Festival. Med sit nattog blandt andet fyldt med sange som "Mit Navn i Lys" og "Lille Hjerte" og ikke mindst sange skrevet til og med Rasmus Seebach og Burhan G har han indtaget førstepladsen på KODA's liste over mest spillede danske komponister i 2015. År 2015 var året, hvor den rødhårede rapper fra Vestegnen udgav albummet "For os".

 

  1. Lasse "Pilfinger" Kramhøft

Den danske hiphopper og dancehall-kunstner Lasse "Pilfinger" Kramhøft snupper andenpladsen. En mand, der har skrevet og produceret musik for et hav af artister, hvoraf hans egen gruppe Djämes Braun samt L.O.C . TopGunn, Nabiha, Outlandish og Barbara Moleko blot er nogle af navnene. Men det er ikke kun danske kunstnere, Lasse har hjulpet op af successtigen. Lasse "Pilfinger" Kramhøft skrev og producerede i samarbejde med produceren Cutfather Jordin Sparks-hittet " SOS / Let the Music Play" i 2009. Et hit, der toppede den amerikanske Billbordhitliste. For tiden er Lasse "Pilfinger" Kramhøft atter aktuel i dancehall-duoen Djämes Braun. Sammen med Kent "Kenno" Pedersen har han for nylig udsendt singlen "Geronimo".

  1. Thomas Helmig

"Stupid Man", "Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På" og "Malaga" er nogle af de hits, der har fået danskerne på dansegulvet. Navnet er Thomas Helmig. Med femten album i bagagen har sangeren og sangskriveren indtaget den danske scene med storm og blevet et ikon i dansk musik. Den aarhusianske sanger har arbejdet sammen med danske kunstnere som Søs Fenger, Sanne Salomonsen, Malurt, TV-2 med flere.

KODA's liste over mest spillede danske komponister i Danmark i 2015:

1. Ankerstjerne 

2. Lasse "Pilfinger" Kramhøft 

3. Thomas Helmig 

4. Rasmus Walter 

5. Steffen Brandt 

6. Tim Christensen 

7. Burhan G

8. Marie Key 

9. Fridolin Nordsø 

10. Lars H.U.G

 

ANNONCE