Sangen 'Dandelion' får nu følgeskab af musikvideo
Det danske folk-rockband Jonah Blacksmith udsender musikvideo til sangen "Dandelion" fra debutalbummet "Northern Trail" fra 2014. Musikvideoen er skabt i et samarbejde mellem Simon Eskildsen og Amalie Egholm.
Sangen "Dandelion" handler om social arv. En arv, der for nogle tager skikkelse af en dystopisk og skyggefuld følgesvend, der med sin blotte tilstedeværelse gør, at et liv, der ellers kunne være levet fuldt og helt, kun leves halvt og fragmenteret.
Men hvem er de disse såkaldte mælkebøttebørn, der af uransagelige årsager formår at trodse det mørke, de omsluttes af, hvor lyset formår at finde ind gennem sprækkerne, og som måske derved lader flygtige tanker om en lys fremtid spire og slå rod? Og hvem er vi, der mere eller mindre stiltiende ser til, om ikke i opgangen, så måske i gaden eller i byen?
Det er dette tema, som Jonas Blacksmith tager op og på fineste vis får formidlet i sangen "Dandelion" og ikke mindst i den nye musikvideo, som kan ses her:





