Countrymusikkens mestersangskriver døde onsdag – læs GAFFAs ekstensive nekrolog
I en af sine allerstærkeste sange – og der er mange – fra slutningen af tresserne fortæller Merle Haggard om en indsat på dødsgangen, der over to vers og et par omkvæd stiler en sidste, ydmyg bøn til sine omgivelser:
"Won't you sing me back home / with a song I used to hear / make my old memories come alive / Take me away and turn back the years / sing me back home before I die."
Nu er han så selv taget hjem, gamle Hag – som den trofaste skare af venner, kolleger og fans kaldte ham. 79 år gammel bukkede countrylegenden under for en lungebetændelse onsdag – og vi andre må dermed sige farvel til (endnu) en af amerikansk populærmusiks giganter.
Uovertruffen sangskriver
Hank Williams var muligvis countrymusikkens mest ikoniske skikkelse, Cash dens største fortolker, Nelson genrens mest sympatiske stjerne og Kris Kristofferson og Waylon Jennings dens eksemplariske outlaws. Men som sangskriver – der var Haggard uovertruffen.
Jeg mener: Det er ikke tilfældigt, at selveste Bob Dylan ved flere lejligheder har fortolket Haggard – og i øvrigt sendte kollegaen en hilsen med sin Workingman's Blues #2 fra 2006.
Bevares, jeg ved godt at den gennemsnitlige GAFFA-læser måske knap kendte til Haggards eksistens – endsige hans lange bagkatalog med albumhøjdepunkter som Branded Man/I Threw Away the Rose (1967), Sing Me Back Home (1968) og Mama Tried (1968).
Men bare tag og lyt til titelsangene fra de nævnte skiver – uafrysteligt leveret med The Hags mageløse maskulinitet og karakteristiske vokal – og det meste andet country vil lyde som lightprodukter i sammenligning. For Haggard var the real deal.
Læs hele nekrologen her.
