Nyhed

Video: Bruce Springsteen fortolker Purple Rain

Under en koncert i Brooklyn hyldede The Boss afdøde Prince

Mange kunstnere har siden torsdag hyldet Prince, nogle på de sociale medier og andre til deres koncerter. Jennifer Hudson afsluttede en "The Color Purple"-forestilling på Broadway af med at synge Princes kæmpehit "Purple Rain i fællesskab med cast og publikum. Netop dette nummer fortolkede Bruce Springsteen også under en koncert i New York-bydelen Brooklyn i går lørdag den 23. april.

The Barclays Centre, hvor koncerten fandt sted var badet i lilla lys, da Springsteen åbnede koncerten, og da han slog over i "Purple Rain", jublede publikum.

Også USA's præsident Barack Obama var ude at sige, at verden har mistet et kreativt ikon.


Bruce Springsteen er i gang med sin "The River"-turné, som også bringer ham til Danmark, hvor han giver to udsolgte koncerter den 22. juni i Telia Parken og den 20. juli i Horsens CASA Arena.

Se Bruce Springsteens fortolkning af "Purple Rain" her:


ANNONCE