Nyhed

Mød Dúné og Kirsten Birgit i det nye GAFFA – på gaden i dag

Læs også interviews med blandt andre Red Hot Chili Peppers

Så er GAFFA august på gaden. 68 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, anmeldelser, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie er et interview med Dúné, der snart er klar med deres fjerde album og nu kun består af tre medlemmer. Vi har interviewet bandet og blandt andet spurgt dem om, om de har overvejet at stoppe, når medlemmerne bliver ved at falde fra.

Red Hot Chili Peppers er aktuelle med albummet "The Getaway". Vi mødte den karismatiske bassist FleaRoskilde Festival og spurgte ham blandt andet om, hvad han selv synes om bandets udskældte koncert på Roskilde Festival 2007.


De store pladeselskaber er i kamp om lytterne, når det gælder playlister på streamingtjenesterne. Vi ser nærmere på fænomenet.

Festivalsæsonen er ved at gå ind i sin sidste fase. Vi kigger tilbage på nogle af sommerens bedste festivalfotos fra Heartland, NorthSide, Tinderbox og Roskilde Festival.

Desuden kan du læse interviews med Phlake, Jason Isbell og Mike Posner, læse Muses svar på læsernes skarpe spørgsmål, høre om den populære radiovært Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms musiksmag – og meget mere.


Find GAFFA på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med augustudgaven af GAFFA!

Hør en playliste med sange fra kunstnerne i det nye GAFFA:


ANNONCE