Nyhed

NorthSide tager imod ønsker til næste års musikprogram

Har du et band, du gerne vil se på næste års festival ved Ådalen, kan du sende dit ønske til NorthSide nu

Vil du have medbestemmelse i, hvem der skal spilles på næste års NorthSide, har du muligheden nu. Festivalen har nemlig i dag åbnet for, at man kan indsende sine musikønsker. Det sker via festivalens hjemmeside her.

NorthSide havde i år et omfattende program, der inkluderede både upcoming navne som Velvet Volume, indie-darlings som Beach House og Sigur Rós, alternativ rock-kongerne Puscifer ledt an af Tools Maynard James Keenan, den absolutte legende Iggy Pop, crowd-pleaseren Beck (billedet), og 80'er-koryfæerne Duran Duran.

Ikke desto mindre er festivalen lydhør over for publikums ønsker og råd, når det kommer til at forme næste års musikprogram. Talsmand John Fogde forklarer til GAFFA: "Vi vil rigtig gerne have så mange ønsker ind som muligt, da vi bruger det samlede resultat som en inspiration og ledesnor resten af året."

Hvis du har et forslag, er det derfor bare om at indsende dine ønsker her.

Du kan læse GAFFAs "Årets bedste og værste koncerter på NorthSide" her.

ANNONCE