Døden kan ikke holde den legendariske metalsanger fra scenen. Nu er han tilbage. Som hologram.
Bandet Dio Disciples fik i går særligt besøg på scenen til Wacken. Et hologram af den afdøde sanger Ronnie James Dio sluttede sig nemlig til dem. Det skriver Classic Rock.
Overraskelsen fandt sted mod slutningen af bandets koncert på den tyske festival i går (lørdag den 6. august), hvor 75.000 fans så Dio blive genforenet med tidligere medlemmer af sit band via et hologram. De spillede Dio-klassikeren "We Rock".
Produktionen har været et år undervejs, og firmaet bag ideen, Eyeillusion, siger, at det er "første gang, et hologram har spillet med et live-band i en traditionel koncert-opsætning."
Dio Disciples er allerede gået i gang med at planlægge flere koncerter med hologrammet.
Dios enke, Wendy, som også er manager for Dio Disciples og arbejder med Eyeillusion, siger: "Da jeg først oplevede den fulde produktion af Ronnie optræde med sit band som hologram, kunne jeg ikke tro mine egne øjne og ører."
"Med Eyeillusion har vi været i stand til at få Ronnie tilbage op på scenen, hvor han hører hjemme, og sikret, at hans musik og minde lever videre. Jeg vil have Ronnies fans verden over til at dele denne oplevelse."
Leadguitarist i Dio Disciples, Craig Goldy, tilføjer: "Vi ved, hvor meget fans savner Ronnie og det specielle og usammenlignelige element, som han gav i sin live-optrædener."
"At være i stand til at genskabe den samme slags magi for hans fans til Wacken var utrolig. Ronnie investerede i så mange år i store live-shows som en måde at give sine fans tilbage på, og det er præcis, hvad vi sigtede på at gøre med denne seneste optræden."
"Vi kan ikke vente med at bringe denne oplevelse ud til flere af hans fans og måske en yngre generation, når vi rammer vejen med denne utrolige live-oplevelse næste år."
Jeff Pezzutti, direktør for Eyeillusion, siger, at hans firma "skaber helt nye måder for fans at opleve deres yndlingsmusik.
"Vi gør alt, vi kan for at fange spændingen og energien, der kommer fra at se dit yndlingsband spille live," fortsætter han. "Det vil sige, når lyset slukkes på spillestedet, forstærkerne larmer, bandet lyder fedt, og pyro-teknikken er blændende."
Dio Disciples håber at tage hologrammet med på turné, hvor det skal spille et varieret sæt på 14 sange.
Dio døde i 2010 af mavekræft. Han blev 67 år gammel.
All hail Ronnie James Dio. @OfficialRJDio #Wacken pic.twitter.com/bh6ZuMnZWM
— Wacken Open Air (@Wacken) 7. august 2016