Nyhed

Vind billetter til koncert med anmelderroste norske Violet Road

Det norske band giver to koncerter på dansk grund, og nu kan du vinde billetter til én af dem

Du har nu chancen for at vinde koncertbilletter til Violet Roads koncert i enten Odense den 8. september eller i Esbjerg den 9. september. Alt du skal gøre er at skrive, hvad DU mener er det bedste, der er kommet fra Norge, foruden Violet Road – naturligvis. Du kan deltage i konkurrencen GAFFAs Facebookside her.

Siden deres debut blev udgivet i 2011 har Violet Road turneret Norge, region for region, og opbygget en større og større lytterskare. For os danskere vil bandet minde om et engelsksproget Kaizers Orchestra, og hvor der i øvrigt kan drages mange paralleller til Folkeklubben, der ligeledes har erobret Danmark på en lignende måde. Deres anmelderroste album "Back To The Roadshow" blev et af ​​de bedst sælgende udgivelser i Norge i 2015. Bandet rammer Danmark henholdsvis på Posten Odense den 8 september og Huset i Esbjerg den 9. september.

Vi fik os en lille snak med bandet om deres lyd på det nye albums, udlandsambitionerne og om norsk power.


Hvad er den røde tråd bag jeres nye album ”In Town To Get To You”

– Vi havde en grundide om, at alt, hvad der blev indspillet i studiet skulle ligge højt i mixet. Således skulle instrumenteringen være præget af at være med, fordi det skaber sangen. Hvis noget ikke var vigtigt for sangen, skulle det skæres væk. På den måde har vi skabt en mere åben og analog lyd.

Hvilke tiltag har I gjort jer for at nå ud over de norske landegrænser?


– Vi har arbejdet hårdt på kontaktfladen i bl.a. USA og Tyskland, men vi ønsker først at ramme de mere nærliggende og kulturelt sammenlignelige markeder som f.eks. Danmark og så bygge videre derfra.

I skal spille to koncerter i Danmark til september. Hvad ser I frem til?

– Violet Road er først og fremmest et liveband, så vi håber naturligvis, at vi kan blæse danskerne bagover med vores energi og sange. Ved hver koncert skal vi overbevise folket om, at vi kan noget unikt. Samme måde som vi har gjort i Norge.


Hvad kan koncertgængerne se frem til under jeres danske koncerter?

– De kan forvente et ordentligt tryk, sange som man kan synge med på ved første lyt og så en masse norsk power!

Hvad ser I mest frem til på den kommende Europaturné? 


– Vi glæder os til at møde nye mennesker og ikke mindst få os vist frem for endnu flere. Vi er af den overbevisning, at musik opstår i mødet mellem band og publikum.

 

Du kan læse GAFFAs anmeldelse af "In Town To Get You" her. En anmeldelse, der fik fire stjerner med på vejen af Esben Strunk.


I klippet herunder kan du høre, og se, den nyeste single "Bicyckle"

 


ANNONCE