Nyhed

Voldtægtsanklaget rapper udleveret til Østrig

Freddie Gibbs måtte aflyse sin Roskilde-koncert efter, at han blev arresteret i juni under anklage for voldtægt i 2015

Den amerikanske rapper Freddie Gibbs, som var programsat på årets Roskilde Festival, før han blev anholdt under anklager for voldtægt, er blevet udleveret til Østrig. Det skriver NME.

Gibbs blev anholdt i Toulouse tidligere på sommeren – forud for sin optræden på Roskilde Festival – og sigtet for en voldtægt i Østrig i 2015. I juni beordrede en fransk ret, at han skulle udleveres til landet og stilles for retten der.

Til trods for, at hans advokater har forsøgt at anke beslutningen forlder det nu, at Gibbs allerede er blevet udleveret til Østrig. Han skulle være blevet sendt dertil i juli og afventer nu sin retsag fra fængslet i Wiens Josefstadt.

The Fader rapporterer, at Gibbs endnu ikke er blevet formelt anklaget.


I juni udtalte Gibbs' advokat til Billboard: "Freddie Gibbs benægter hårdnakket beskyldningerne, som er blevet rejst af de østrigske myndigheder. Det undrer i øvrigt, at det har taget dem næsten et år at komme op med disse beskyldninger."

Den 33-årige Gibbs har udgivet tre album i årene 2013-2015 og desuden en række mixtapes. Hans største kommercielle succes hidtil er albummet "Pinata" fra 2014 indspillet i samarbejde med produceren Madlib. Albummet nåede en 39.-plads på Billboards albumhitliste. Han blev erstattet af Immortal Technique på Roskilde Festival.
 
ANNONCE