En række markante og aktuelle danske kunstnere har valgt deres favoritter til en GAFFA-playliste
GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2016. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren eller bandet om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Dúné, der i år har udgivet det succesfulde album "Delta" – og hver har valgt en sang, selvom én egentlig var tilstrækkeligt, men vi siger mange tak:
Piotrek:
Radiohead - Burn The Witch
– Typisk for mig indleder jeg med en kort bemærkning, at det jo er en umulig opgave at finde “den ene og eneste yndlings ”, så jeg vælger bare ud fra de numre, som har gjort sig bemærket i år. Der er udkommet et hav af megafed musik på alle mulige måder, men mit valg falder i dag på Radioheads “Burn The Witch”, altså den første single fra deres nye plade i år. Sangen rammer mit indre musiker-“bull’s eye” med sit ret interessante, hurtige og perkussive strygerarrangement, som danner fundamentet for nummeret, som sammen med de andre typiske Radiohead-agtige elementer, skæve akkorder og Thom Yorkes vokal på toppen efterlader lytteren i en meditativ og eftertænksom stemning. Jeg vil også gerne hylde nummeret for at bevare det "at have kunsten med" i musikken, for jeg kan ærligt sige, at jeg ikke synes, at al musik udgivet i 2016 har det. Mega fed afslutning på sangen i øvrigt.
Ole Bjórn:
Majid Jordan - Something About You
– Majid Jordan er signet til OVO Sound, som er ejet af blandt andet Drake Noah "40” Shebib, og mit valg er en lige så stor kærlighedserklæring til OVO, jeg er i knæ over, hvor overdrevet godt jeg synes Something About You er eksekveret. Der er noget mørke, inderlighed og skræmmende længsel i nummeret, som rammer mig helt vildt hårdt midt i brystet.
Mattias:
Neiked (feat. Dyo) “Sexual".
– Svenske Victor Rådströms er bedst kendt under navent NEIKED. Sexual er hans kun tredje single og fangede mig virkelig i 2016. Jeg er ret tosset med tracks, der både kan fange på dansegulvet og ved en gennemlytning på sofaen. Der er lidt vibe fra et track som I Can’t Feel My Face. Specielt med basdroppet, hvilket jeg er en straight up sucker for. Det, der fanger os mest er dog Dyos vokalpræstation. Hun var totalt ukendt for mig før jeg hørte Sexual. Hun bidrager med både power, sensualitet og sårbarhed på en og samme gang. Nummeret ligger tonalt ret højt, men bliver aldrig anstrengende. Hun har virkelig ramt plet på en hårfin grænse. Jeg kommer til at danse mere til Sexual langt ind i 2017.
