Nyhed

Poliça annoncerer koncert på dansk jord

Minneapolis-kvintetten spiller i København til efteråret

Det amerikanske band Poliça har netop offentliggjort, at de giver koncert i Danmark til efteråret. Gruppen indtager scenen i Store Vega i København onsdag den 2. november.

Billetsalget til koncerten frigives næste fredag den 26. februar, og du kan skaffe dig en billet via Billetlugen, når billetterne frigives kl. 10.00. 

Billetprisen lyder på 250kr. (+ gebyr).


Gut-inden og gutterne bag synthpop-bandet debuterede tilbage i 2012 med "Give You the Ghost" og har fra starten været sammenlignet med kunstnere som Costeau Twins, Portishead og The xx.

Bandet turnerede i to år efter udgivelsen af deres anden plade "Shulamith" (2013), som blandt andet bød på gæstebesøg af Bon Iver-frontmanden Justin Vernon.

Efter to års turne havde Poliça dog fundet indspilningstøjet frem igen, og deres tredje album "United Crushers" udkommer i næste måned, den 4. marts.


Albummet har den velkendte synthesizer- og trommetunge signarturlyd, men er modsat de to tidligere plader indspillet live i studiet.

Førstesinglen fra det kommende album "Lime Habit" er allerede ude, hør den her:


 

ANNONCE