Nyhed

Årets første GAFFA er på gaden

Mød Lukas Graham og de andre vindere af GAFFA-Prisen, se hvilke nye navne der bliver store i 2016, læs omfattende uddannelsestillæg – og meget mere

Så er GAFFAs første nummer på gaden. 84 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, temaartikler, anmeldelser, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie er interviews med alle de danske vindere af GAFFA-Prisen 2015, nærmere betegnet de firdobbelte sejrherrer Lukas Graham samt Stine Bramsen, Karl William, The Minds of 99, Emil Stabil, Bikstok, Kato og Myrkur samt engelske Years and Years, der vandt prisen Årets Nye Udenlandske Navn. De glade vindere fortæller om deres højde- og lavpunkter i 2015 og om, hvad de har tænkt sig at lave i 2016.

I artiklen De bliver store i 2016 præsenterer vi 12 unge danske og 12 internationale bands og solister, som vi spår et gennembrud i det nye år. Læs om dem før din nabo!


Desuden kan du læse interviews med Jamie Lawson, Alessia Cara, Matoma og Rudimental, læse The Blue Vans svar på læsernes skarpe spørgsmål, høre om den turnéaktuelle komiker Simon Talbots musiksmag – og meget mere.

Endelig har vi vores halvårlige uddannelsestillæg, hvor du kan læse om musikalske og andre kreative uddannelser – og blandt andet møde Danmarks sejeste ingeniør

Find GAFFA på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med januarudgaven af GAFFA!


 

ANNONCE