Nyhed

Lyt til hidtil uhørt Bob Dylan-cover fra Jeff Buckley

Et cover af Bob Dylans Just Like A Woman fra Buckleys tidlige karriere har set dagens lys

Et hidtil uhørt Jeff Buckley-cover af Bob Dylans "Just Like A Woman" er blevet gravet frem fra Sonys arkiver og bliver den 16. marts udgivet på albummet "You and I". 

Albummet "You and I" vil indeholde 10 indspilninger fra Buckleys tidlige år, herunder flere coverversioner af blandt andre The Smiths, Led Zeppelin og Bob Marley.

Men hvor man kunne frygte, at det blot ville være endnu en af utallige råversioner fra afdøde kunstnere, som aldrig burde være udgivet og er udsendt med det ene formål at malke pengemaskinen, så kan det ikke benægtes, at Buckley har begået nogle aldeles fremragende coversange, og denne udgave af "Just Like A Woman" er ingen undtagelse. Lyt selv herunder.

Buckleys version af Sly & The Family Stones "Everyday People", der indgår på samme album, er også tidligere blevet offentliggjort. Lyt til den herunder:



ANNONCE