Nyhed

Anita Lerche hitter i USA

Sangerinden fra Herlev, som fik succes i Indien på sproget punjabi, har lige entret branchebladet Billboards New Age-liste som nummer 6

Eventyret om Anita Lerche fortsætter. Sangerindens nye album Bhajans er nummer 6 på branchebladet Billboards liste over New Age-musik. Bare en uge efter udsendelsen.

Nogle husker måske historien om Anita Lerche?

Sangerinden fra Herlev havde en speciel evne for at imiterere alskens sprog. Til Mogens Palles boksestævner, når der stod en bokser fra Kina eller Afghanistan, ville den blonde sangerinde stå og synge det pågældende lands nationalsang på fejlfrit kinesisk eller farsi, og på en tur til Indien var det så, at hun i selskab med indiske arbejdere på et trek i bjergene fandt ud af, at  den danske kvindes stemmebånd var som skabt til indisk sang. Hun blev i Indien og blev som Heer Of Denmark kendt viden om. I Danmark førte det sidenhen til en Grammy i kategorien Verdensmusik. Hun har i løbet af karrieren sunget på i alt 16 sprog!!


For nogle år siden flyttede Anita Lerche og hendes danske mand til Indianapolis i USA, hvor karrieren er fortsat med uformindsket kraft. Hun giver koncerter over hele verden, for specielt indere og pakistanere fra det store Punjab-område på begge sider af grænsen, har taget hende til sig som en af deres egne.

Albummet Bhajans vil blive anmeldt i GAFFA snarest.

 


ANNONCE