Nyhed

David Bowies sidste band udgiver album dedikeret til legenden

The Donny McCaslin Band hylder legenden, som de arbejdede sammen med på 'Blackstar', på nyt album. Hør førstesinglen, et Bowie-cover, her.

The Donny McCaslin Band, der medvirkede på David Bowies sidste album, "Blackstar", udgiver 14. oktober deres eget album "Beyond Now". Albummet er både dedikeret til og inspireret af den afdøde legende. Det skriver Pitchfork.

På "Beyond Now" medvirker tre af de musikere, der var med til forme Bowies svanesang - bassist Tim Lefebvre, trommeslagr Mark Guiliana og Jason Lindner - sammen med også guitarist Nate Wood og producer David Binney.

Albummet indeholder original kompositioner af McCaslin sammen med covers af Deadmau5, MUTEMATH, the Chainsmokers, og Bowie. Førstesinglen bliver for eksempel et cover af nummeret "A Small Plot of Land" fra Bowies 1995-udgivelse "Outside". På nummeret medvirker gæstevokalisten Jeff Taylor. Du kan høre singlen helt forneden.

Til Entertainment Weekly fortæller McCaslin: "'A Small Plot of Land' blev foreslået af "Beyond Now"s' producer, David Binney. Den virkede som om, at den ville være et godt match. Den rørte noget os i alle, og vi føler, at vi kan fortælle vores egen historie indenfor dens rammer."

"David Bowie var en visionær kunstner, hvis generøsitet, kreative ånd og frygtløshed vil forblive hos mig resten af mine dage," fortæller McCaslin videre i en pressemeddelelse om det nye album. "'Beyond Now' er dedikeret til ham og alle dem, som elskede ham."

Bowies producer gennem mange år og album, Tony Visconti, fortæller til Classic Rock, at "Blackstar" er blandt hans seks bedste produktioner. I interviewet roser han meget McCaslins orkester, som han krediterer for at være medvirkende til at skabe et af de mest "unikke David Bowie-album nogensinde."

"The Donny McCaslin Band var egentligt et regulært moderne jazz-band, og vi fik dem til at spille rock, og det er en helt anden disciplin," fortæller Visoncti om samarabejdet i studiet under "Black Star"-indspilningerne. Bowie opdagede selv kvartetten på en natklub.

GAFFAs anmelder Finn P. Madsen kvitterede med fem stjerner for "Black Star" og skrev: "Ikke siden Scary Monsters har der været så meget på spil, og de kræfter, som udfolder sig er hverken forcerede eller søgte. David Bowies genkomst på Blackstar er af næsten bibelske dimensioner, hvor han undfanger sit første lille mesterværk i mere end 30 år." Læs hele anmeldelsen her.

Du kan høre The Donny McCaslin Bands udgave af "A Small Plot of Land" via Soundcloud her:


ANNONCE