Nyhed

Video: Supergruppe spiller overraskelseskoncert på højhustag

Prophets of Rage slog til i Los Angeles i går

Før den nye supergruppe Prophets of Rage – bestående af medlemmer fra Rage Against the Machine, Cypress Hill og Public Enemy – "skabte ballade" til "the Republican National Convention" i Cleveland, gav de en overraskelseskoncert fra toppen af et højhus i Los Angeles. Det skriver Rolling Stone. Se supergruppen i live-action her forneden.

Der var godbidder fra alle tre kunstners bagkatalog plus et cover af Beastie Boys' "No Sleep Til Brooklyn", såvel som originalnummeret "The Party's Over", som gruppen ifølge Blabbermouth skulle have indspillet for nyligt med producer Brendan O'Brien.

Guitarist Tom Morello skulle tidligere have hintet, at supergruppen ville have et opvarmningsshow, før de tager videre til RNC i Cleveland og tager hul på deres sommerturné. 

"Altså, der er den her ting kaldet Republican National Convention i juli, og det vil være det perfekte sted for et band som Prophets of Rage til at skabe ballade, og vi vil være der på gaden, i felten," sagde Morello i juni. "Vi har et spillested, og der kan være spillesteder som er spontane, det er svært at sige. Det er den her slags ting, du ikke melder på forhånd til de lokale autoriteter."

Prophets of Rage er sat til at spille på Agora Ballroom den 19. juli i Cleveland, på anden dagen for RNC, men gruppen har antydet, at de ville sætte pop-up koncerter i stand rundt omkring i byen for at irritere det gamle parti (GOP, red.).


"Vi ville være der for at repræsentere folk, som har brug for en kulturel dannet stemme til at udtrykke deres utilfredshed med den kroning, der skal finde sted i den gode arbejderklasseby," fortæller Morello til Cleveland.com.

Politik og rock kan gå hånd i hånd, som Morello selvfølgelig tidligere har demonstreret med Rage Against the Machine. Vi rocker med her:






ANNONCE