Der går Vogue i den, når Gomez poserer i sort/hvid foran kameraet
I den nye video til nummeret ”Kill Em With Kindness” optræder Selena Gomez som model. Nummeret er hendes fjerde single fra lp’en ”Revival” fra 2015.
Den dramatiske og melankolske stemning, musikvideoen bærer præg af, ses tydeligt, da Gomez synger: ”We don’t have to fall from grace/Put down the weapon you fight with,” hvor hun holder blikket ind i linsen helt fast. Manden bag linsen er Emil Nava, som står bag flere videoer for de store stjerner.
Under et besøg hos Saturday Night Live i januar optrådte Gomez med de tre foregående singler ”Good For You”, ”Same Old Love” og ”Hands To Myself”. Det sidstnævnte nummer har hun omtalt som værende en ”gemt skat” og ”det er meget smukt og specielt. Den funk det har, har skabt hele lyden og kunne virkelig kaste mig ind i min fremtidige musik,” sagde hun til Rolling Stone. ”Det er så spændende at se det komme til live”.
Her kan du se den nye video til singlen ”Kill Em With Kindness”: