Nyhed

The Gloaming giver koncert i Danmark

Det irske folk-band giver dansk koncert næste forår

Det irske folk-band The Gloaming giver onsdag den 1. marts næste år koncert i DR Koncertsalen.

The Gloaming er blevet lidt af et fænomen på grund af deres eksperimentelle tilgang til den irske folketradition. Den længselsfulde irske sangtradition føres via let progressive produktioner op til det 21. århundrede og traditionerne gives dermed helt nyt liv.

Med fem medlemmer i bandet, der hver især er mestre inden for eget område, er det ikke en overdrivelse, at de går for at være ”the best kept secret supergroup”, og det er på trods af at have spillet udsolgte koncerter verden, over siden de blev stiftet i 2011.


Larla O’Lionaird (vokalist) har i forbindelse med et interview om processen i at starte bandet op udtalt følgende til The Guardian:

”Martin Hayes (violinist) og jeg stammer fra en generation, der har lært musikken på den gammeldags måde. Samtidig har vi lyttet til The Beatles, Talking Heads og Philip Glass, og det gør The Gloaming til et unikum af et band. Ikke alle fra den gamle, traditionelle skole vil kunne lide det. Men jeg føler, man bliver nødt til at skabe noget, som ens forfædre ikke nødvendigvis vil forstå.”

Allerede på bandets første tour i 2011 spillede de for udsolgte koncertsale. De har spillet i alt lige fra Operahuset i Sydney, The Barbican og Royal Albert Hall i London til New York’s Lincoln Center. Alle med fem- eller seksstjernede anmeldelser.


Har du også fået lyst til at opleve de fem stærke musikere i DR Koncertsalen næste år? Så kan billetter købes på Billetlugen fra på torsdag den 12. maj klokken 10.00

Her kan du høre et af bandets følsomme numre:

 


ANNONCE