Nyhed

Joey Moe aktuel med stor fotobog – se fotoserie

Fotografen Sarah Hesselbo har været i hælene på popstjernen i tre år

Nu kan du komme bag om Joey Moe i fotobogen af samme navn. "Bagom" viser i bogstaveligste forstand helt nye sider af Joey Moe. Se et udvalg af billederne fra bogen her.

Den danske fotograf Sarah Hesselbo har de sidste tre år taget land og rige rundt i hælene på Joey Moe for at vise alt det, der ikke normalt ser dagens lys. Resultatet er en fotobog, der viser en dansk musiker på arbejde – på og rundt om scenen.

"Sarah, som har været fotograf på mine seneste tre plader, kom til mig for tre år siden og spurgte, om ikke vi burde forevige denne rejse… Dét sagde jeg ja til", fortæller Joey Moe og fortsætter: "Det er med enorm stolthed, at vi nu kan præsentere denne fotobog, som med dets mange dimensioner afspejler mit liv, på godt og ondt. Det sure med det søde er præcis dét, som har gjort, at jeg i dag står med drømmen som realitet."

"Bagom" viser både det flotte og en hidtil uset, upoleret side af Joey Moe, og hvad det vil sige at være en dansk popstjerne. Således er "Bagom" først og fremmest en fotobog. Bogen er på 216 sider.

"Allerede inden jeg mødte Joey første gang, havde jeg en forestilling om, hvordan han var. Men virkeligheden var en anden. Alting er ikke altid, som vi tror, de er. Det beviser "Bagom". Den kaster nyt lys på en artist, som mange allerede har puttet i bås," fortæller Sarah Hesselbo. "Virkelighedens Joey Moe er ydmyg, hårdtarbejdende, målrettet, åben og til stede i øjeblikket. Det viser bogen også", slutter hun.
 

Se mere om bogen og køb den i GAFFA Shop

ANNONCE