Nyhed

Sziget Festival føjer ni navne på plakaten

Den ungarske festival har i forvejen Rihanna, Sia og MØ på programmet, men kan nu også tilføje blandt andet Manu Chao, Kaiser Cheifs og Fidlar

Den roste ungarske festival Sziget går efter at bevare titlen "Best European Lineup", når den løber af stablen 10. til 17. august i år. Nu er ni nye navne annonceret. Det drejer sig om: Hardwell, Manu Chao, Kaiser Cheifs (billedet), Fidlar, Boys Noize, Dillon Francis, Movits!, Vinai og DJ Sliink.

Legendariske Manu Chao med bandet La Ventura bringer dansable rytmer og en fantastisk atmosfære til hovedscenen, mens dette års afslutningsshow på festivalens sidste dag vil blive afholdt af Hardwell, der helt sikkert vil lukke festivalen ned med manér.

Kaiser Cheifs var sidst albumaktuelle i 2014. På "Education, Education, Education & War" var briterne tilbage i topform. GAFFAs anmelder Kristian Petersen kvitterede med fire stjerner og skrev: "'Roses' er en lidt spag ballade, der mest lyder som spekulation i arme og lightere i vejret, men det skæmmer ikke et album med de bedste numre fra Kaiser Chiefs siden debuten."


For nylig blev også Rihanna, Sia og Noel Gallagher offentliggjort til årets program, som i forvejen også rummer MØ, Bring Me The Horizon (UK), John Newman (UK), Kodaline (IRL), M83 (FR), MØ (DK), Naughty Boy (UK), Parov Stelar (AT) og Sigúr Ros (IS). Du kan se alle de offentliggjorte navne her.

Sziget afholdes den 10.-17. august 2016. Billetter kan skaffes her.

ANNONCE