Et foreløbigt højdepunkt
Efter at bunden blev nået hårdt og eftertrykkeligt i sidste uge har Richie lagt prutten og stofferne lagt på hylden (for nu). Men besparelserne på American Century er til at tage og føle på, så derfor må Zak og Richie tage turen til L.A. for at sælge firmaflyet til et rivaliserende pladeselskab. I Californien møder vi skikkelser som Mama Cass, Gram Parsons og Stephen Stills (David Crosby og Neil Young er til samme fest). Det syder og bobler på vestkysten, og da Zak overhører en samtale om, at Elvis skulle være ved at forlade RCA, må der handles hurtigt. Så turen går til Las Vegas for at overtale The King til at skifte til det rette selskab.
Der er en vellykket løssluppenhed over afsnittet, hvor humoren er mere i højsædet end tidligere, og det klæder showet. For de rockhistoriekyndige er der en del kvikke bemærkninger og hentydninger til, hvad der sker med flere af de personer, vi møder, i nærmeste fremtid.
I Vegas er Zak desillusioneret over Elvis' forvandling fra rockkonge til harmløs entertainer, og med Richie på vandvognen er rollerne klædeligt byttet om, så Zak nu er den udfarende festabe og Richie den mere tilbageholdne. Simpelt, men effektivt greb – og what happes in Vegas stays – som bekendt – in Vegas. Det kan i øvrigt godt være, Shawn Klush ikke ligner Presley, men hans portrættering af ham er mesterlig. Den bedste af en virkelig person, der har optrådt i serien so far.
I sin samtale med Elvis taler Richie om at skære alt det overflødige fedt fra og vende tilbage til rødderne – kernen i musikken. Og det er langt hen ad vejen det, forfatterne til dagens afsnit har gjort: Ingen langtrukken og i bund og grund uinteressant mordefterforskning, ingen Nasty Bits og intet drama på hjemmefronten – kun forholdet mellem Richie og Zak. Og det har resulteret i seriens mest vellykkede episode indtil videre.
Fem stjerner.