Nyhed

Bisse udgiver ny sang og annoncerer Danmarksturné

Den danske sanger og sangskriver ligger ikke på den lade side. Med fem album på under to år, og endnu et på vej, annoncerer Bisse nu endnu en Danmarksturné.

Den danske produktive sanger og sangskriver Bisse har netop udgivet sangen og musikvideoen "Tour de Smackdown", sammen med annoncereringen af en kommende Danmarksturné af samme navn.

Sangen er inspireret af turnélivet og de mange timer på de danske motorveje. Om sangen siger Bisse selv: ""Tour de Smackdown" er en landevejsplage skrevet på vores nyligt overståede efterårstour. Den blev indspillet den sidste dag på Harders i Svendborg. Sangen er inspireret af røverhistorier, et notorisk YouTube-klip og livet på landevejen. Ingen kom til skade under indspilningerne. Tak for en dejlig tur rundtom i landet. Vi glæder os til at komme igen til næste år."

Musikvideoen afspejler netop dette og består af en række montager af livet på landevejen.

Du kan høre sangen og se musikvideoen i klippet herunder.

Under den kommende turné, der starter den 6. januar, bliver der mulighed for at opleve Bisse med fuld bandopsætning, mens der på udvalgte spillesteder bliver budt indenfor til en mere intim koncertoplevelse. Til de kommende koncerter bliver der desuden også mulighed for at høre ny musik fra Bisses kommende album, som han selv betegner som en en rejse tilbage til de tidlige år i sit liv. 

Du kan se tourplanen herunder.

Den 3. oktober udgav Bisse sit femte album, på under to år, nemlig "Højlandet". GAFFAs anmelder kvitterede med hele fem stjerner under overskriften "Fremragende femmer fra den udfordrende sangskriver". Du kan læse hele anmeldelsen her

Bisse er desuden annonceret til at spille på Heartland Festival 2017.

 

Tourplanen for Bisses Danmarksturné ser ud således:

Den 06.01: P6 Beat Rocker Koncerthuset

Den 27.01: Northern Winther Beat, Aalborg (solo)

Den 28.01: Steppeulven, Bremen, København

Den 01.02: Fermaten, Herning (solo)

Den 02.02: Bygningen, Vejle (solo)

Den 03.02: Mantziusgården, Birkerød (solo)

Den 09.02: Posten, Odense (solo)

Den 10.02: Badeanstalten, Slagelse (solo)

Den 17.02: Tøjhuset, Fredericia (solo)

Den 23.02: Walthers Musikcafé, Skanderborg (solo)

Den 24.02: Kulturhuset Pavillonen, Grenå (solo)

Den 25.02: Vinterjazz, København (solo)

Den 09:03: Nygadehuset, Aabenraa (solo)

Den 10.03: Klaverfabrikken, Hillerød (solo)

Den 18.03: Turbinen, Randers (solo)

Den 20.04: Generator, Ringkøbing

Den 21.04: 1000 Fryd, Aalborg

Den 22.04: Kulisselageret, Horsens

Den 27.04: Tapperiet, Køge

Den 28.04: Tobaksgaarden, Assens

Den 29.04: Atlas, Aarhus

Den 03.05: Kulturhuset Kappelborg, Skagen

Den 04.05: Kühlhaus, Flensburg

Den 12.05: Gimle, Roskilde

Den 13.05: Store Vega, København

ANNONCE