Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Storbyens jungler raser i Aarhus og København, og den grumme elektroniske musik flyder igennem nattelivet

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Storbyjunglen rykker ind på Motellet

Weekenden starter på Chateau Motel i det indre København, hvor storbyjunglen hyldes fredag aften. Rendestenen og byens støj er denne aften i centrum, hvor skarpe elektroniske navne vil lægge lyd til dansegulvet. Foruden danske og sågar hollandske besøg, har det britiske grime-magere The Concrete Jungle lovet at stikke forbi.

Hvad: The Jungle

Hvor: Chateau Motel, Knabrostræde 3, Kbh. K

Hvornår: 18. november fra kl. 22.00

Hvordan: Facebook-event

 

BEAT ME er tilbage på KB18

Det elektroniske koncept BEAT ME er godt på vej arrangement nummer hundrede, og fredag sættes der endnu et kryds på listen. Den står på elektroniske lækkerier på KB18, når blandt andre tyske Kevin Over tager folket med ind sit dybe elektroniske univers.

Hvad: BEAT ME #62

Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V

Hvornår: 18. november fra kl. 23.55

Hvordan: Facebook-event

 

Felix De Luca på Hovedkvarteret

Lørdag kan du starte aftenen med lækker hiphop med international klang, når danske Felix De Luca stikker forbi HeadQuarters i Aarhus. Felix De Luca har allerede tiltrukket sig en del international opmærksom grundet sit skarpe flow, og det har blandt andet ført til samarbejder med Boiler Room.

Hvad: Felix De Luca på HeadQuarters

Hvor: HeadQuartes, Valdemarsgade 1, Aarhus C

Hvornår: 19. november fra kl. 20.00

Hvordan: Facebook-event

 

Bolsjen på kryds og tværs

Lørdag vender den tredje omgang af Crossroads tilbage til Bolsjefabrikken. Her præsenteres en overdådig række undergrundsnavne fra ind- og udland, og Token kommer sågar hele vejen fra Australien. Så tag en ordentlig lur, inden du tager afsted, for det her kommer til at vare hele natten.

Hvad: Crossroads #3

Hvor: Bolsjefabrikken, Ragnhildsgade 1, Kbh. Ø

Hvornår: 19. november fra kl. 19.00

Hvordan: Facebook-event

 

Tyngdekraften udfordres på Rust

Svenskerne invaderer Rust på lørdag, hvor de hypede Gravity Boys aka. Drain Gang sætter gang i festen. Også kendt som Yung Lean’s Sad Boy Crew har de efterhånden gjort sig stærkt bemærket med deres syrede lyrik og mørke beats.

Hvad: Flavour – Gravity Boys

Hvor: Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N

Hvornår: 19. november fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

DJ Noize tager forbi Natbar

Lørdag vender en DJ Noize tilbage til Natbar, der udgør foyeren på Bremen Teater. DJ Noize er en af Danmarks absolut stærkeste dj’s, så forvent høj kvalitet og intens fest, når weekenden rundes af på Natbar.

Hvad: DJ Noize

Hvor: Natbar, Nyropsgade 39-41, Kbh. V

Hvornår: 19. november fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Holder du den vildeste fest? Send info til fester@gaffa.dk

ANNONCE