Vi har spurgt jer, hvilket Radiohead-album der er bandets bedste til dato. Resultatet er klart.
Den aarhusianske festival NorthSide lavede et vaskeægte scoop, da de for nyligt annoncerede, at Radiohead ville være hovednavn på næste års festival. I den anledning har vi her på GAFFA spurgt jer, hvilket Radiohead album, I mener er bandets bedste til dato. Resultatet klart.
På en klar førsteplads har I valgt 1997-albummet "OK Computer". Albummet vandt med hele 42,34% af stemmerne.
En mere tæt kamp har der været om anden-, tredje-, og fjerdepladsen. "Kid A" fra 2000 vandt andenpladsen med 15,97% foran "The Bends" fra 1995 og "In Rainbows" fra 2007, der dermed indtager tredje- og fjerdepladsen med henholdsvis 13,51% og 13,25% af stemmerne.
I har stemt "Hail To The Thief" fra 2003 ind på femtepladsen med 4,29% og "A Moon Shaped Pool", der udkom i år, ind på sjettepladsen med 4,14% af stemmerne.
Syvendepladsen indtages af 2001-albummet "Amnesiac", der med 3,9% af stemmerne har lagt afstand til listens ottendeplads, nemlig debutalbummet "Pablo Honey" fra 1993. Debutalbummet fik 1,82% af jeres stemmer. På sidstepladsen har I valgt "The King of Limbs" fra 2011, der skraber bunden med kun 0,78% af stemmerne.
Således har I rangeret Radioheads albums i en top ni. Om bandet tager højde for dette, når de gæster NorthSide i 2017, kan vi kun krydse fingre for.
NorthSide har indtilvidere offentliggjort Radiohead, MØ, Run The Jewels, Liss og Bisse.
Du kan nyde "Paranoid Android" fra vinderalbummet "OK Computer" her:





