Nyhed

Ny video fra danske Royal Feet Factory: Der findes en million mellemting mellem machomand og transvestit

Den danske popgruppe Royal Feet Factory har netop udgivet musikvideoen til deres tredjesingle "Dismissed (I Want Your Love)".

Den danske popgruppe Royal Fleet Factory har netop udgivet musikvideoen til deres nyeste single "Dismissed (I Want Your Love)". 

Singlen er udkommet via Target Records og er tilgængelig online. 

Gruppen inspireres af nye og gamle disco-, pop- og housekunstnere som Chic, Kiesza, Breakbot, Prince og Justice, og det klare hovedfokus er at gøre rytmerne stærkt dansable og melodierne lette at synge med på. Dette afspejles ganske klart i den nye musikvideo, hvor der sangen igennem bliver danset og sunget med på sangen. For ved siden af det erklærede mål om at skabe fest, søger Royal Feet Factory desuden at agere talerør for de mange mennesker, som i øjeblikket diskuterer kønsnormer og -roller og vise, at der kan findes en million mellemting mellem machomand og transvestit. Med neglelak, læbestift, stiletter og skæg skabes der plads til en mandlig personlighed i mainstream, som ikke falder inden for de gængse kønsspecifikke stereotyper.

Du kan se musikvideoen i klippet herunder.

Bag musikken og projektet er sanger og sangskriver Aske Ellegaard Hansen, og med sig på scenen har han et syvmands liveband. "Dismissed (I Want Your Love)" er gruppens tredje single, og placerer sig dermed efter "Closer to My Body" fra 2015 og "Give You Time" fra 2016.

ANNONCE