Nyhed

Se MTV EMA's fire bedste optrædender

Awardshowet bød på hele 12 optrædender. Vi har her samlet, hvad vi mener var de fire bedste.

Gårsdagens MTV EMA-show bød på hele 12 optrædender, heriblandt danske Lukas Graham og en dobbeltoptræden af Green Day. Vi har her samlet, hvad vi mener var showets fire stærkeste optrædender. 

 

Bruno Mars optrådte med den funky førstesingle "24K Magic", der ligeledes er titelnummeret på det kommende tredje studiealbum, der udkommer den 18. november. I vanlig stil startede Bruno Mars en sand fest, da han med sit crew, på imponerende vis, dansede sin vej over den store EMA-scene. Pyroteknik, koreografi og Bruno Mars’ åbenlyse glæde ved at optræde med singlen anbringer ham sikkert på listen over showets bedste optrædender. 


 

Green Day er svære at komme udenom, når der skal reflekteres over gårsdagens store show. Pop-punkbandet blev tildelt prisen "Global Icon Award" og gav i den forbindelse to optrædender ved showet. Begge optrædender var førstesingler i form af "American Idiot" fra 2004-albummet af samme navn, og "Bang Bang" fra "Revolution Radio", der udkom i starten af oktober. Vi placerer dem på vores liste med udgangspunkt i "American Idiot", der med høj energi og en "falsk" afslutning  viste, at de fortjente den anerkendte og fornemme pris. 

 


Den blot 18-årige canadiske sanger og sangskriver Shawn Mendes gav et af de mere intime og rørende højdepunkter i showet, der ellers forløb i et højt tempo. Mendes vandt prisen for "Best Male", og understregede da også under sin optræden med "Mercy", at prisen var fuldt fortjent. En imponerende og testamenterende optræden af det blot 18-årige stjernefrø. Shawn Mendes gæster Danmark til maj, når han indtager scenen i Forum, København. 

 


The Weeknd, der for en uge siden annoncerede en dansk koncert, optrådte til showet med førstesinglen "Starboy" fra albummet af samme navn, der udkommer den 25. november. The Weeknd dukkede op på scenen under en futuristisk halvkugle til tonerne af singlen, der på studieversionen er feat. Daft Punk. Den franske elektro-duo var desværre ikke med på scenen, hvilket næsten også havde været for meget forlangt. "Starboy" blev fremført med en autenticitet, der blev reflekteret via publikum og deres forventningsglæde, hvilket berettiger optrædenden til en af aftenens bedste.

Grundet rettigheder kan vi desværre ikke bringe hele optrædenden. I klippet herunder er en forsmag, mens den fulde optræden kan se her


ANNONCE