Nyhed

Se ny live-video fra Gulddreng – på D'Angleterre

DR3 varmer op til aftenens dokumentarprogram med den populære sanger

Danmarks nye virale sensation Gulddreng er ude med en ny live-musikvideo fra D’Angleterre til sit seneste hit, "Drikker for lidt". Se videoen nedenfor.

Det er Malte Fynboe Manniche Ebert fra Vejle, som er kendt som popsanger under navnet Gulddreng. Den 21. oktober udgav han en ny sang, som nu også kan ses på YouTube med video til. På et halvt år har han opnået fans i store mængder med sine bare fire udgivne sange, der alle er blevet store hits og har toppet den danske hitliste: "Model", "Se mig nu", "Hvad så?" og senest "Drikker for lidt".

Gulddreng er blandt andet kendt for sit image som den mystiske dreng, som ingen kender til. I aften kan DR3 dog måske løfte sløret for, hvem den såkaldte Gulddreng egentlig er. Dokumentarudsendelsen “Første gang med gulddreng – live fra D’Angleterre” kan ses i aften på DR3 klokken 22:00.

 

ANNONCE